23948sdkhjf

Tog til Kina

Beijing-Hamburg container-eksprestog klarer 10.000 km på kun 15 dage

Beijing-Hamburg container-eksprestog klarer 10.000 km på kun 15 dage



Efter 15 dages rejse nåede containertoget fra Beijing forleden mållinjen ved Hamborg Havn. Hartmut Mehdorn, formand for bestyrelsen i DB AG, sagde ved togets ankomst, at samarbejdet mellem jernbaneansatte i de seks deltagende selskaber er et imponerende bevis for, at asiatisk-europæisk fragttransport langs den såkaldte ”Eurasian Land Bridge” har en fremtid.

- Hvis vi kan rydde de sidste tekniske og bureaukratiske forhindringer af vejen og opgradere infrastrukturen, og hvis også efterspørgslen efter transportservices fra Europa til Asien stiger, så stiler vi efter at starte regelmæssige fragttransporter langs denne linje inden udgangen af dette årti, sagde han.

Konkurrent til søfragt

Beijing-Hamburg container-eksprestoget var bl.a. lastet med elektronisk udstyr, tøj og sko og forlod Beijing den 9. januar 2008. Ruten førte containertoget fra den kinesiske hovedstad gennem Mongoliet, via Den Transsibiriske Jernbane, gennem Hviderusland og Polen og videre til Hamborg. Ved sin ankomst til destinationen havde toget kørt over 10.000 km.

Jernbaneselskaberne bag rejsen har til hensigt at udvikle konkurrencedygtige tilbud for at vinde markedsandele fra luft- og søfragt. De voksende økonomier i Asien og opsvinget i Rusland har betydet, at den asiatisk/europæiske transportkorridor er blevet endnu vigtigere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078