23948sdkhjf

Højt aktivitetsniveau

KRAN BLOK ERFAs styregruppe har konstant nye udfordringer at stilling til fremgik det af årsmødet i Odense i lørdags.

KRAN BLOK ERFAs styregruppe har konstant nye udfordringer at stilling til fremgik det af årsmødet i Odense i lørdags.



Kran Blok Erfa holdt i lørdags årsmøde i Odense, hvor formanden for styregruppen vognmand og kranudlejer Frank Segall berettede om et særdeles aktivt år. I løbet af 2007 har der været flere møder med politikere og embedsfolk fra bl.a. Færdselsstyrelsen. Den første juli sidste år trådte den reviderede Særtransportbekendtgørelse i kraft, og der var flere positive forhold for KBEs medlemmer. Af de punkter som specielt har betydning er bl.a. højere hastigheder for visse tunge transporter. Desuden er det godkendt at bruge kameraløsning for udsyn, ligesom der er blevet større fleksibilitet vedrørende afmærkning.

Samtidig er det er lettere at få lov til at anvende blokvogne til transport af gods, der egentlig ikke kræver en blokvogn ud fra en ren vægtmæssig betragtning, hvor der er tale om stor punktbelastning. Af de ønsker der ikke blev gennemført, er bl.a. faste breddetilladelser på 4,00 m.

Godt samarbejde

Frank Segall fremhævede, at samarbejdet med de regionale tilladelseskontorer forløber ganske fint. Udfordringen, når man har brug for at få ekspederet en tilladelsesansøgning på en tung transport hurtigt, ligger der imod i den manglende klassificering af store dele af det kommunale vejnet. Lige nu ser der nemlig ikke ud til at ske ret meget på dette felt, sagde han.

En anden udfordring, der hele tiden presser på, er ønsket fra visse dele af befolkningen om at få indført spærretider for tunge og overdimensionerede specialtransporter. For at modvirke dette forslag, der vil have voldsomme konsekvenser for erhvervet og ikke mindst kunderne, har KBE bl.a. afholdt møder, hvor FDM og vindmølleproducenter, samt diverse myndigheder har medvirket, fremgik det af årsmødet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.217