Infrastrukturkommissionen anbefaler fokus på godsknudepunkter for at sikre bedst mulig intermodalitet.

Af Lars Lassen

Infrastrukturkommissionens 312 sider lange rapport blev offentliggjort til en styrtregn af besk kritik fra snart sagt alle sider.

Der var for lidt miljø, ingen anbefalinger af roadpricing, nedprioriterng af en fast forbindelse over Kattegat og for få visioner. Bag ved store dele af kritikken lå et stærkt ønske om et politisk træk i nødbremsen, der skulle stoppe den voksende trafik en gang for alle.

Men kommissionens medlemmer – bortset fra et enkelt – fokuserede på at besvare, den opgave som regeringen havde stillet: at analysere fremtidens infrastrukturmæssige behov på transportområdet og fremsætte forslag til strategier til håndtering af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen.

Men kun 12 måneder til at gennemføre arbejdet er resultat et ganske godt overblik over eksisterende problemer og flaskehalse, den forventelige trafikudvikling og realistiske forslag til prioriteringer og løsninger.

Persontransporten henter herhjemme traditionelt broderparten af opmærksomheden i trafikpolitiske redegørelser. Men selv om Infrastrukturkommissionens rapport bruger mere papir på person- end godstransport, så får godstransporten her ganske mange sider. Samtidig fastslår rapporten flere gange behovet for at tænke i helheder og at person- og godstransporten i meget stor udstrækning er afhængige af den samme infrastruktur – især på veje og jernbaner.

Kommissionens formand Birgit Aagaard-Svendsen fastslog ved præsentationen, at Danmarks infrastruktur i dag befinder sig på den globale top10 liste.

- Der skal den blive, hvis vi også i fremtiden skal bevare Danmarks konkurrencedygtighed på det globale marked, sagde Birgit Aagaard-Svendsen.

Kommissionen har udpeget seks fokusområder, der tager udgangspunkt i aktuelle problemer.

Trafikken i hovedstadsområdet er og vil også i fremtiden være den største udfordring. Derfor mener kommissionen, at det er afgørende at ringene omring hovedstaden sluttes både på vej og jernbane, så den eksisterende ’finger-plan’ aflastes mest muligt.

Østjylland er i fuld gang med at vokse sammen til et stort byområde, hvor lokal- og transittrafikken inden for få år vil stå over for alvorlige trængselsproblemer. Derfor er der her brug for både regionale og lokale forbedringer, hvilket nødvendiggør koordination mellem lokale og statslige planer for infrastrukturen.

Men selv om kommissionen fokuserer på vedligeholdelsen og udbygningen af ’det store H’, så erkender man, at yderområderne skal være ordentligt forbundet til ’H’et’, fordi erhvervsudviklingen trods alt ikke kun kommer til at ske i umiddelbar nærhed til det store H.

Portene til Danmark, det vil sige forbindelserne til udlandet, tildeles også en prominent placering. Blandt andet fordi godstrafikken til, fra og igennem Danmark forventes at vokse med 75 procent frem til 2025.

Her fremhæves blandt andet de 120 danske erhvervshavne, hvor kommissionen anbefaler, at man fra centralt hold vælger at prioriterer en håndfuld af de største havne, når det handler om at sikre en optimal infrastruktur til baglandet både med asfalt og skinner. Her påpeger kommissionen, at det også er vigtigt, at man sikrer langsigtede reservationer af arealer til udbygningen, så anden udvikling ikke bliver en flaskehals.

Endelig har Infrastrukturkommissionen udpeget intelligente trafik systemer (ITS) og miljø som nødvendige fokusområder.

I forbindelse med ITS fremhæves de flådestyringssystemer, der anvendes i vognmandsbranchen, som et eksempel på teknologiske frontløbere.

Infrastrukturkommissionen fremhæver behovet for helhedstænkning omkring transport og infrastruktur. Intermodalitet er ikke kun et godstransport-ord, det skal nemlig også være let at skifte fra bil til tog til skib eller fly. Det letter presset på den øvrige infrastruktur.

Når det gælder godstransporten fastslår kommissions-rapporten, at der skal øget fokus på godsknudepunkter som havne og transportcentre.

- Det er afgørende, at der findes effektive og konkurrencedygtige terminaler, hvor godset kan omlades, så de enkelte transportformeres styrker kan udnyttes optimalt. Godsknudepunkterne er helt afgørende for, at samspillet mellem transportformerne fungerer så gnidningsløst som muligt til gavn for både økonomi, trængsel og miljø, sagde Birgit Aagaard-Svendsen.

Infrastrukturkommissionen erkender, at der er behov for nytænkning på godstransportområdet og roser eksempelvis forsøget med modulvogntog. Derfor anbefaler kommissionen, at der udarbejdes en egentlig strategi for udviklingen af de vigtigste internationale godsknudepunkter. Herunder en analyse af muligheder og perspektiver i forbindelse med Danmarks rolle som transitland.