23948sdkhjf

Specialtransportør fylder 60

Tømreren der blev både entreprenør, maskinudlejer og vognmand med stort fokus på sværgodstransport

Tømreren der blev både entreprenør, maskinudlejer og vognmand med stort fokus på sværgodstransport



Af Finn Bjerremand

Den første februar fylder vognmand og entreprenør Jørgen Rørby Johansen 60 år

Han er en særdeles kendt skikkelse i den danske transportverden, samtidig med, at han konstant arbejder på at udvikle forretningen.

Han har en god evne til at gennemføre det han sætter sig for - uanset om det er hjemme i forretningen eller f.eks. i de organisationer, hvor han er medlem af bestyrelsen. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at han var fødselshjælper, da den første Særtransportbekendtgørelse med mulighed for at have vogne registreret både som almindelige trailere og som blokvogne for år tilbage, blev en realitet.

Når Jørgen Rørby har sagt a, så siger han også b og kører linen helt ud. Omvendt kan han også hurtigt sige nej tak, hvis han ikke mener, der er nogen idé i det.

Egne lastvogne

Jørgen Rørbys firma går tilbage til 1971, hvor han under det store byggeboom i 70’erne som nybagt tømrermester startede med at bygge enfamiliehuse og senere i 70erne gik over til industribyggeri. På den måde var det helt naturligt også at kunne udføre entreprenørarbejde, så der blev indkøbt entreprenørmaskiner, som virksomheden også begyndte at udleje med tilhørende fører.

Midt i 70erne kom der så egne lastvogne til. På den måde kunne han med egne entreprenørlastvogne forestå transporterne med jord, grus og byggematerialer, ligesom han med egne maskintrailere og blokvogne flyttede de store entreprenørmaskiner.

I begyndelsen af 80erne blev virksomheden også til vognmandsvirksomhed, således at Rørby Johansen tillige kunne udføre transporter for fremmed regning. I 1982 blev selskabet Rørby Johansen A/S stiftet og gik derved fra at være en personlig drevet virksomhed til et aktieselskab.

Først og fremmest vognmand

Det var dog vognmandsvirksomheden, der blev udviklet mest. Det skyldes ikke mindst anskaffelsen af store komplekse blokvognssystemer, og mange maskintrailere m.v. Selv om hovedaktiviteten igennem firserne og den første del af halvfemserne var entreprenørafdelingen, blev den del alligevel overhalet indenom at transportdelen, hvor der blev investeret kraftigt i slutningen af 80erne, og firmanavnet Dansk Specialtransport blev introduceret.

Der blev bl.a. indkøbt et Goldhofer blokvognssystem, der kan udbygges i det uendelige. Entreprenørafdelingen blev stille og roligt faset ud og lukket ned i 2003. Rørby Johansen A/S udlejer dog fortsat entreprenørmaskiner med fører.

Jørgen Rørby Johansen har også oplevet modgang. I 1987 udviklede en tvist med det store transportfirma DSV sig til en hård situation. Fra den ene dag til den anden stod virksomheden uden beskæftigelse til en snes vogntog og specialkøretøjer. Heldigvis vendte det og situationen blev vendt til noget positivt.

I front med sværgodsterminal

Som en af de første special- og sværgodstransportører i Danmark byggede Jørgen Rørby i 1996 en sværgodsterminal - populært kaldet et sværgodshotel - hvor man kan opbevare og håndtere kundernes store og tunge kolli under sikre forhold.

Udviklingen i erhvervslivet betød, at emnerne begyndte at blive større og tungere, og dermed kom der også stigende krav til såvel transport som håndtering. Sammen med det nye sværgodshotel blev der også bygget en ny og moderne administrationsbygning, som gav et løft til hele administrationen.

I 1996 gik Jørgen Rørby uden for landets grænser med etableringen af egen afdeling i Tjekkiet, hvor der blevet stiftet et selskab med navnet Dan-Czech Specialtransport s.r.o.

Igennem de seneste år er der investeret meget i materiel til transport af betonelementer, ligesom der er indkøbt mange nye lastvogne med store lastvognkraner og mange nye entreprenørvogne.

Aktiv i organisationerne

Jørgen Rørby Johansen har gennem mange år været aktiv i flere organisationerne, hvor han bl.a. i en periode har haft sæde i DTLs Kran Blok Erfa gruppe og gennem mange år har været medlem af bestyrelsen i ITD, hvor han i dag er næstformand og samtidig er han også medlem af bestyrelsen i FDE.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063