23948sdkhjf

MAN medejer af Euro-Leasing

Kort før årsskiftet trådte MAN koncernen i Tyskland ind som medejer af det store tyske udlejningsselskab Euro-Leasing, der har hovedkvarter i den lille by Sittensen lidt vest for Hamborg.

Kort før årsskiftet trådte MAN koncernen i Tyskland ind som medejer af det store tyske udlejningsselskab Euro-Leasing, der har hovedkvarter i den lille by Sittensen lidt vest for Hamborg.



MAN er indtrådt som medejer gennem selskabet MAN Finance International GmbH, der har overtaget 25,1 procent af aktiekapitalen i Euro-Leasing GmbH (Sittensen).

I den sammenhæng blev aktiekapitalen i Euro-Leasing mere end fordoblet. MANs indtræden i Euro-Leasings ejerkreds har forstærket markedspositionen og samtidig er vækstmulighederne for Euro-Leasing blevet forstærket på det europæiske marked og der er sket en intensivering af det langvarige samarbejde inden for erhvervskøretøjer. Begge parter vil også udbygge udlejningsforretningen i både Mellem- og Østeuropa.

Selv om MAN er indtrådt som medejer, vil Euro-Leasing også i fremtiden køre efter strategien med kundespecificerede køretøjer, der er et must på flere markeder. Det gælder både sættevognstrækkere og trailere.

En god anbefaling

Euro-Leasing har gennem de sidste ti år bygget en fin forretning op med udlejning af køretøjer og tilhørende full-service.

- MANs medejerskab er en god anbefaling og bekræfter vores succesfyldte forretningsmodel, udtaler adm. direktør Ernst Faust.

Euro-Leasing er en af de ledende lastvognsudlejere i Nordeuropa og har en flåde på mere end 2000 trækkere og forvogne samt ca. 10.000 trailere og påhængsvogne.

Virksomheden er ud over Tyskland også aktiv med udlejningsvirksomhed i Danmark, Polen og Grækenland.

I året 2006 præsterede Euro-Leasinggruppen en omsætning på 150 mio. euro og for året 2007 regner man med en omsætning på 170 mio. euro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094