23948sdkhjf

Kendt eksportvognmandsforretning konkurs

Skifteretten i Horsens har 14. januar erklæret den kendte eksportvognmandsforretning Egon Johansen A/S konkurs.

Skifteretten i Horsens har 14. januar erklæret den kendte eksportvognmandsforretning Egon Johansen A/S konkurs.



Ifølge informationer, som Danmarks Transport-Tidende er kommet i besiddelse af, er konkursen sket på selskabets egen begæring. Konkursen var nok ikke helt uventet og den kommer omkring halvandet år efter at stifteren Egon Johansen som 68-årig afgik ved døden.

Firmaet var et af de sidste af de gamle eksportvognmandsforretninger, som havde rødder tilbage til slutningen af 50erne. Vognmandsforretningen blev etableret i 1956 i den lille by Åstrup mellem Juelsminde og Horsens. Efter et par år med udelukkende lokal kørsel blev det mere og mere langturskørsel og efter nogle år flyttede den del af virksomheden til Horsens, mens den lokale forretning blev afhændet til en chauffør.

I front

Virksomheden var blandt de allerførste på Horsens-egnen, der fik tildelt en såkaldt A-tilladelse, som gav ret til kørsel i Tyskland m.v.

Egon Johansen var blandt de første til at se fidusen med sættevognssystemet, så der blev hurtigt sadlet om til udelukkende sættevognstrækkere og løse sættevogne. På et tidspunkt var vognmandsvirksomheden en betydende containertransportør mellem Tyskland og Danmark. Senere blev det dog en niche med transport af glas i specialtrailere, der blev Egon Johansens store speciale. Samtidig var Egon Johansen en af de første vognmandsvirksomheder, der indførte flermandsbetjening på sine køretøjer, så trækkerne kunne rulle op mod 300.000 km om året.

De senere år er markedet for glastransport dog blev presset fra flere sider. Vognparken blev for en stor dels vedkommende flaget ud for et par år siden, men på trods af lave chaufførlønninger og høj beskæftigelse i erhvervet er konkursen nu en realitet.

Kurator i konkursboet er Ladegaard Rasmussen & Partnere i Horsens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078