Transport på den store klinge
Den 1. maj bliver HTS en del af Dansk Industri, hvis de besluttende forsamlinger i de to organisationer ellers godkender den aftale, som netop er indgået.
Erhvervspolitisk direktør i HTS Michael Svane, oplyser i den forbindelse, at det er planen – hvis aftale-grundlaget godkendes af generalforsamlingerne – at etablere et branchefællesskab for transport-interesserer, som han forventer vil blive et slagkraftigt samlingspunkt, som kan fokusere både på alle transportformer uanset gods-art og på persontransport.
- Her vil der kunne føres politik på den store klinge til gavn for alt, hvad der hedder transport, siger Michael Svane, som betoner, at det tværgående netop er, hvad der lægges op til i infrastrukturkommissionens nye rapport.