Ny trækker til sønderjysk vognmand
Vognmand Henning Sørensen Christiansfeld har afgivet ordre på fem nye DAF lastvogne hos Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted
Firmaet har netop fået leveret den anden i rækken. Det er to et halvt år siden at Henning Sørensen etablerede sin vognmandsforretning, og når alle fem nye enheder er leveret, har han en vognpark med seks trækkende enheder. Vognparken er spredt lidt, hvor nogle kører distribution af fødevarer, nogle kører for DSV og en enkelt kører containere. Den netop leverede DAF er en treakslet XF105.460 FTG med en Euro 5 motor med en topeffekt på 462 hk. Når vognmanden valgte DAF, skyldes det ikke mindst hans filosofi, om at han på den måde ville få mest mulig lastvogn for pengene.
Tilfredshed
Henning Sørensen er godt tilfreds med DAF-modellen, der lever op til forventningerne. Opbygningen, som er forestået af Lastas Trucks Danmark A/S omfatter en JOST forskydelig skammel, værktøjskasse med batterier, 750 l. kantet ståltank, fuld aludørk og hanebro med syvpolet stik og luftkoblinger. Førerhuset er et Super Space Cab førerhus med skyligths.
For at øge komforten i køretøjet er der installeret et 45 l. køleskab, radio/cd afspiller med seks højtalere og et vandfyr med timer. Derudover er der installeret kaffemaskine og walkie og DAF’en er leveret med firmaets navn og stafferinger.