Veje og baner i verdensklasse
Dansk Industri i er tilfreds med anbefalingen af, at politikerne investerer der, hvor problemerne er størst, nemlig i Hovedstaden, Trekantsområdet og Østjylland.
- Kommissionen har med sine seks fokusområder klart illustreret, at vi i de kommende år må sikre, at den danske trafikale infrastruktur kommer op på højeste internationale standard af hensyn til både virksomhederne og deres medarbejdere. Danmark skal være et attraktivt land at virke i, og det forudsætter en robust trafikal infrastruktur, som sikrer, at varer og medarbejdere nemt kan bevæge sig både inden for og ud over landets grænser, siger direktør Kim Graugaard, DI, der har deltaget i kommissionens arbejde.
- I sine prioriteringer har kommissionen været meget klar. Flere steder er manglen på fremkommelighed på både vej og bane så stor, at sættes der ikke hurtigt ind, vil problemerne vokse hastigt og blive endnu værre i de kommende år. Det vil få alvorlige konsekvenser for en smidig transport af arbejdskraft og varer og dermed også for den økonomiske vækst, hvis vi ikke handler snarest, siger Kim Graugaard.