Rapport med gods i
Der skal tænkes i helheder – også når det gælder gods- og persontransport.
Ganske usædvanligt gik formanden for regeringens Infrastrukturkommission Birgit Aagaard-Svendsen direkte i rette med kommissionsmedlemmet Gunvor Bennekou fra Danmarks Naturfredningsforening, da hun gennemgik det omfattende resultat af kommissionens 12 måneder lange arbejde.
Birgit Aagaard-Svendsen betegnede Gunvor Bennekous kritik af kommissionens arbejde som helt uforståeligt og fastslog, at Infrastrukturkommissionen fra starten har medtaget miljøhensyn i arbejdet, og at miljøet både direkte og indirekte spiller en stor rolle i Infrastrukturkommissionens rapport.
Det fremgik af Birgit Aagaard-Svendsen grundige gennemgang af rapporten, at godstransporten har fået betydelig opmærksomhed i kommissionens arbejde.