23948sdkhjf

Første nye lastvogn i 2008

Vognmand Benny Mathiesen Harlev ved Århus fik i fredags leveret denne treakslede Volvo FH 480.

Vognmand Benny Mathiesen Harlev ved Århus fik i fredags leveret denne treakslede Volvo FH 480.



Det blev den første lastbil fra Volvo Truck Center i Aarhus i år. Den nye FH480, der er opbygget som trækker ved Holme Lastbiler i Ejstrupholm, er blandt andet udstyret med en Euro 4 motor, I-shift gearkasse, VEB+ motorbremse, rigtig bogie med tvillingehjul, brændstoftanken af type Holme Flatliner med et rumindhold på 870 liter og et XL Globetrotter førerhus, der er New York specificeret.

Den nye Volvo trækker er malet ved Nørre Snede Autolak, og leveret fra Volvo Truck Center i Århus, hvor lastvognssælger Lars Sørensen har stået for salget.

Vognmand Benny Mathiesen har fire lastvogne i sin vognpark, som alle er af nyere dato. Faktisk havde han en lastvogn i overskud ved begyndelsen af 2007. Efter at have ansat en ny chauffør til reservevognen, som var en Volvo af ældre dato, skulle der investeres i nyt materiel.

Grusgrav

Chaufføren Bjarne kom i sommer forbi Volvos grusgravsarrangement i Låsby, hvor Volvos FH 480 opfyldte ønskerne til en ny lastvogn. Derefter var beskeden til Vognmand Benny Mathiesen, at den nye lastvogn skulle være en Volvo og den skulle være med I-shift gearkasse. Da Benny Mathiesen i sin tid anskaffede sig den Volvo, som netop er givet i bytte, var det Henrik Allesøe, der stod for finansieringen.

Dengang var Henrik Allesøe ansat hos DLU. Eftersom Henrik Allesøe nu er ansat hos Volvo Finans, var det naturligt at fortsætte samarbejdet, så den nye trækker er finansieret gennem Volvo Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062