Kel-Berg trailer til kronjysk flådeejer
Lastas-koncernen har netop leveret en ny Kel-Berg citygardintrailer til Thortrans Randers A/S.
Denne toakslede citygardintrailer med tvangsstyring er nu en del af vognparken hos Thortrans Randers A/S. Thortrans, der kører møbeltransport, har p.t. 25 Kel-Berg trailere, hvoraf de 23 er toakslede citygardintrailere, mens de to øvrige er af typen treakslede gardintrailere.
Den nye Kel-Berg citygardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 10 ton BPW ECO aksler med trommelbremse og luftaffjedring, mens bremsesystemet er et toleder trykluft-mekanisk anlæg med EBS og roll-stability-program (ESP på trailere). Styringen af den bagerste aksel sker ved hjælp af et TRIDEC styresystem, der opererer med stangforbindelser. raileren er leveret med en sidemonteret liftaksel på den forreste aksel og en palleløfterkasse, som er monteret foran den forreste aksel i venstre side.