23948sdkhjf

Aeroflot Cargos topchef takker af

Luftfragtsbranchen er virkelig en branche med fut i. Nogle gange fuld af overraskelser: For eksempel i tilfældet Aeroflot Cargo, der i slutningen af december udsendte en lakonisk melding om, at topchefen siger farvel og tak!

Luftfragtsbranchen er virkelig en branche med fut i. Nogle gange fuld af overraskelser: For eksempel i tilfældet Aeroflot Cargo, der i slutningen af december udsendte en lakonisk melding om, at topchefen siger farvel og tak!



Af Herbert Nielsen

Andrey Goryashko er navnet på manden, der nu forlader posten som generaldirektør for Aeroflot Cargo, der i realiteten, trods det stærke navn, er en ganske nu virksomhed, etableret som selvstændigt firma, ejet af Aeroflot, med henblik på overtagelse af alt fragtvirksomhed i Aeroflot-gruppen.

Og Andrey Goryashko var jo et naturligt valg til opgaven – han var gennem en årrække chef for Aeroflots luftfragtsvirksomhed i det gamle setup. Hans opdrag blev nu at gelejde Aeroflot Cargo på plads som ny selvstændig aktør Det har klart været en tung opgave rent juridisk og selskabsmæssigt: Det russiske bureaukrati er jo ikke ligefrem kendt for at være enkelt, gennemsigtigt og hurtigt-arbejdende.

Levering udsat

Og overgangsfasen har blandt andet været præget af kravene til overdragelse af Aeroflots aktiver i form af ikke mindst fly til det nye selskab, der står for at modtage sine nye MD-11F fly til gradvis supplering og erstatning for den nuværende flåde af aldrende DC-10-30 fragtfly.

I en erklæring på falderebet siger Goryashko, at han ser frem til at tilsvarende resultater inden for ”andre industrielle projekter”, som han inden længe vil blive deltager i.

Det lyder jo passende kryptisk.

Der er endnu ikke designeret nogen efterfølger på posten – og leveringen af den første MD-11F, der – allerede udsat flere gange – skulle være effektueret midt i december 2007 lader også fortsat vente på sig, hvilket inden længe vil give problemer for iværksættelsen af de store udvidelsesplaner og nye ruter og frekvenser, selskabet har på bedding i det nye år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078