23948sdkhjf

Nyt slag for ruten Billund-Lviv

Ved redaktionens slutning var det endnu uvist, om mødet den 11. januar omkring en genoplivning af planerne for en direkte flyrute mellem Billund Lufthavn og Lviv i Ukraine blev gennemført med tilstrækkeligt fremmøde. Men – intentionerne var i hvert fald fortsat til stede..

Ved redaktionens slutning var det endnu uvist, om mødet den 11. januar omkring en genoplivning af planerne for en direkte flyrute mellem Billund Lufthavn og Lviv i Ukraine blev gennemført med tilstrækkeligt fremmøde.

Men – intentionerne var i hvert fald fortsat til stede..



Af Herbert Nielsen

- Vi har fået ganske mange henvendelser på vores opfordring om at give interessen for en genoplivning af ruten til kende ved fremmøde i Sunds den 11, og selvom vi endnu ikke her lige efter nytår har det samlede overblik, regner jeg bestemt med, at mødet bliver en realitet, siger Ruth Sloth Frederiksen, der er initiativtager og bestyrelsesmedlem i upgairservices, der står bag ruten.

- Vi havde et par flyvninger i oktober måned, 2007, men vi måtte hurtigt suspendere trafikken på grund af for ringe bookingtal. Vi gør det her ud fra en antagelse af, at der faktisk er et behov: Der er mange danske landmænd og virksomheder, der er etableret i Lviv-området, og for alle gælder det, at skal turen gå via Amsterdam, Frankfurt, Warszawa, Wien eller Kiev, river det en fuld arbejdsdag ud af kalenderen. Det, vi tilbyder, er den direkte vej med et fly af passende størrelse fra SUN-Air i Billund. Og dermed taler vi om kun få timer i transport.

Krav til høj belægning

-På den anden side må vi jo også erkende, at skal ruten fastholdes, kræver det mindst en belægning på 80 procent. Planen er således at informere om den følgende beflyvning via en hjemmeside, hvor man så kan foretage sin booking. Er der bookinger nok, flyver vi. Er det ikke tilfældet, flyver vi ikke. Og desuden vil vi mere realistisk satse på en månedlig flyvning i stedet for de oprindeligt planlagte to ugentlige flyvninger; det rækker markedet tilsyneladende ikke til. Og går det, som vi kan håbe, satser vi på fornyet opstart i slutningen af februar.

Siden den nye rute blev annonceret, er SAS gået ud med meldingen om genoptagelse af ruten mellem København og Kiev, Ukraines hovedstad. Det generer nu ikke folkene bag upgairservices:

Rentabel rute

- Jeg kan ikke forestille mig, at det betyder noget videre for os. Der er langt fra Kiev til Lviv, og det betyder i givet fald en transporttid, der er lige så lang som dagens kendte ruter via andre europæiske lufthavne. Og prisen – den konkurrer vi heller ikke på. Vi har lanceret en returpris på 5,850 kroner, og de er simpelthen det, vi skal have ind for at holde en rentabel drift. Og rentabel – det skal ruten være, hvis vi skal genoplive og fastholde den, siger Ruth Sloth Frederiksen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078