Kystkulturforening
En ny Kystkulturforening vil fastholde og udvikle Danmarks Kystkultur i havne, kystnære områder, i samspil med erhvervet, skibsbevaring, turisme og fritid på og ved havet.
Formanden for Folketingets kulturudvalg Karin Nødgaard (DF) åbner årets kystkulturkonference den 24. januar 2008 som er optakten til stiftelsen af den nye forening.
Ved afslutningen af konferencen forventes den nye "Kystkulturforeningen" at blive stiftet og områderne som Danmarks Kystkulturforening forventes arbejde på vil være:
Danmarks Kystkulturforening vil blive en forening hvis formål det er at bevare dansk kystkultur. Formålet er - i samarbejde med andre kulturbevaringsinteresser - at styrke vor identitet som Søfartsnation og Kystfolk, herunder at fremme bevaring og almen brug af traditionelle fartøjer, bygninger, industrianlæg og kystmiljø i øvrigt, at drive oplysningsvirksomhed for at øge forståelsen for værdien af menneskelige og kulturelle traditioner i kystkulturen.
Foreningen skal desuden arbejde for at vedligeholde og videreudvikle eksisterende kulturelle traditioner i søfarten samt i kystrelateret industri og håndværk, højne og fremme af det faglige niveau i vedligehold og sikkerhed ved brugen af fartøjer og anlæg, fremme aktiviteter, der understøtter de kulturelle mønstre, der allerede eksisterer i kystsamfundene, men som er under pres grundet væsentlige samfundsændringer.
Samtidig skal foreningen medvirke til rekruttering af unge til det Maritime/det Blå Danmark ved videns- og informationsdeling om kystkultur samt sætte standarder for maritime oplevelsescentre og andre maritime aktiviteter og samarbejde med andre fritidsorganisationer, foreninger og museer som har kysten, havet og havnen som interesseområde.