Et stop for tunge lastbiler i København kan i virkeligheden betyde en stor opblomstring for transporterhvervet

Når Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard vil forbyde lastvogne over først 12 ton og nu over 20 ton at køre i Københavns indre by, kan det måske vise sig at være en god idé for transporterhvervet. Perspektiverne er jo store.

For det første vil transportører med store vogntog, der kommer langvejs fra kunne nøjes med at aflæsse hele læsset på en terminal. Det betyder byggeri af flere terminaler, så det må der jo være god forretning i. Så skal lasten læsses over i mange flere mindre køretøjer, og det skaber jo behov for mange flere lastvogne og altså beskæftigelse til mange flere vognmænd og chauffører. Hertil kommer et boom i investeringer i nye lastvogne. Og ved at vælge størrelsen tyve ton, har man ramt netop størrelse, der slet ikke eksisterer

For lastvogne har en totalvægt på enten maks. 18 ton (2-akslede) og derefter går springet til op til 24 ton (treakslede). Hertil kommer, at der selvfølgelig skal bygges mange flere veje for at give plads til alle de nye mindre lastvogne. Med andre ord god beskæftigelse til entreprenørerne. Og de vognmænd, der kører inden for bygge- og anlæg, skal ud anskaffe sig mange flere lastvogne for at kunne fragte de store mængder byggematerialer.

Inden vi får set os om, vil der virkelig blive mangel på transportkapacitet. Det betyder at fragterne vil stige enormt, og det er jo ikke så galt.

Der er selvfølgelig et par bagsider af medaljen – miljøet vil jo blive taber. Man skal ikke bruge nogen stor kugleramme for at regne ud, at udslippet pr. transporteret kubikmeter gods eller ton, bliver meget større end det er i dag. Måske har Købehavns overborgmester Ritt Bjerregaard helt glemt at hun har været miljøminister en gang i sin tid. Det med fragtstigningen er da også interessant, for hvem vil betale mere for varerne. Den almindelige forbruger?