Forventningen om, at skibene i højere grad skal rense deres ballastvand af miljømæssige årsager er stødt på en teknologisk hindring. Udstyret eksisterer endnu ikke.

Bevidstheden om miljøproblemerne med ballast-vand har ført til en konvention, som dog ikke ratificeret af ret mange – og hvis bedste løsning endnu ikke er på markedet.

Skibe bruger vandballast til at justere stabiliteten. Det betyder, at de typisk tager vandballast om bord, når de losser, og pumper det ud igen, når de laster. Ballastvandet kan indeholde levende organismer, som på den måde bliver indført i økosystemer, hvor de ikke hører hjemme. Det kan i sjældne tilfælde have alvorlige miljømæssige konsekvenser, ikke mindst hvis organismerne har væsentligt bedre levevilkår på den nye lokalitet. Derfor blev der i 2004 vedtaget en konvention om ballastvand i den internationale søfartsorganisation, IMO.

Konventionens bestemmelser skal forhindre disse problemer, enten ved at skibene skifter ballastvand på dybt vand langt fra kysten, eller ved at de installerer godkendte behandlingsanlæg om bord.

Behandlingsmetoden er den mest effektive. Efter planen i konventionen skal skibe med en ballastvandkapacitet under 5000 m3, der bygges i 2009 eller senere, have installeret et godkendt behandlingsanlæg om bord. Der findes imidlertid endnu ikke et godkendt behandlingsanlæg på markedet. Desuden er konventionen ikke trådt i kraft, fordi kun et fåtal af verdens lande har ratificeret den.

- Skibe, der i flere af de tilfælde kontraheres i dag, kommer derfor i knibe, for de bliver mødt med krav, som det ikke kan lade sig gøre at opfylde. Problemet er for det første, at man har vedtaget regler i forventning om en teknologisk udvikling, som ikke har vist sig mulig inden for den forventede tidsramme. For det andet har landene været alt for tilbageholdende med at ratificere de regler, de selv har været med til at vedtage, oplyser Danmarks Rederiforening.

For at råde bod på det, har IMOs generalforsamling i begyndelsen af december vedtaget en resolution, som opfordrer landene til først at håndhæve kravet om behandlingsanlæg overfor skibe, bygget i 2009, når de har gennemgået deres andet årlige syn eller i 2011, alt efter hvilken dato, der kommer først.

Danmarks Rederiforening finder det principielt bekymrende, hvis konventioner kræver udstyr, der ikke er udviklet. Endvidere bør landene være hurtigere til at ratificere de konventioner, de vedtager i IMO, mener de danske redere.