Fremgang for arbejdsgiverforening
DTL melder nu om stor interesse for den nye arbejdsgiverforening. Man har for nylig passeret medlem nummer 500
Selv om man ikke ved præcis, hvad årsagen til den seneste fremgang er, vurderes det internt, at det dels kan skyldes rabatten ved at tegne medlemskab inden årets udgang og dels kan skyldes en træthed blandt vognmændene over at der pludselig er to om buddet. De fleste ønsker, at vognmændene skal tale med én stemme og kan ikke se nytten af, at der er flere udmeldinger om samme sag.
De godt 500 medlemmer repræsenterer en betydelig lønsum. DTL holder dog det nøjagtige tal for sig selv, men oplyser, at det ligger på den pæne side af en milliard kroner.
Man er dog ikke nået op på de ca. 4 mia. kr., der skal til for at have 50 procent af lønsummen og vil ikke nærmere ind på beløbsstørrelsen end, at tallet ligger i sted mellem 1 og 4 mia. kr.
DTL direktør Erik Østergaard, siger at det går strygende, og at der dagligt kommer nye medlemmer til.
Samtidig er der tilgang af medlemmer, som ikke tidligere har været medlem af en arbejdsgiverorganisation, oplyser DTL, hvis formand Jørgen Egeskov, fremhæver, at udviklingen bl.a. skyldes DTL stærke, daglige arbejde lokalt, nationalt og i EU.
ALT har overenskomstenNetop det lokale er blevet fremhævet i forhold til den ATL, som indtil nu har været den eneste arbejdsgiverorganisation. Men nu har en af ATLs støtter ITD, som jo er med i HTS-paraplyen meldt ud, at man nu gennem ITD-selskabet FDE, som er en kendt og stærk serviceleverandør til vognmændene bevæger sig uden for Padborg og etablerer sig lokalt både i Jylland og på øerne med en landsdækkende satsning. Bl.a. har man som leder af Service Center Øst er ansat Lene Mazur, der kommer fra en stilling som leder af DTL Regionskontor Sjælland.
Fra såvel HTS’ som ITD’s side har man fremhævet, at det er ALT, som har overenskomsten med 3F. Det er gældende indtil den udløber i 2010, så derfor har ITD-formand Mogens Therkelsen rådet vognmændene til at slå koldt vand i blodet og vente med at tage stilling indtil, det bliver aktuelt at foretage et valg.