23948sdkhjf

FDE skaber landsdækkende service-net

ITDs store serviceorganisation FDE i Padborg udvider nu sin dækning med en række lokale servicecentre rundt om i Danmark – Det sker for at komme tættere på kunderne og kan i øvrigt også ses som led i rivaliseringen mellem DTLs nye arbejdsgiverforening og ATL/HTS, som jo har ITD som medlem

ITDs store serviceorganisation FDE i Padborg udvider nu sin dækning med en række lokale servicecentre rundt om i Danmark – Det sker for at komme tættere på kunderne og kan i øvrigt også ses som led i rivaliseringen mellem DTLs nye arbejdsgiverforening og ATL/HTS, som jo har ITD som medlem



FDE Service Center vil være opdelt i FDE Center Øst med et kontor på Sjælland, i FDE Center Jylland Nord med et kontor i Nordjylland, og FDE Center Jylland Midt/ Fyn samt FDE Center Sydjylland. De to sidstnævnte betjenes begge fra hovedkontoret i Padborg, oplyser FDE

Til at lede Service Center Syd og Service Center Jylland Midt/ Fyn er udpeget Allan Thomsen, der har mange års erfaring fra FDE’s Forsikringsservice. Som leder af Service Center Øst er ansat Lene Mazur, der kommer fra en stilling som leder af DTL Regionskontor Sjælland.

Stillingen som leder af Service Center Nord er endnu ikke besat.

FDE har gennem mere end 25 år specialiseret sig i at udvikle administrative serviceløsninger og målrettede rabataftaler til transportbranchen. Med over 110 medarbejdere betjener FDE mere end 13.000 kunder, hvoraf 10.500 er udenlandske. Indtil nu er det sket fra domicilet i Padborg, hvor FDE har til huse sammen med ITD.

Lokal betjening

- Vi er i branchen kendt for at yde en høj service i forhold til vores kunder, men vi vil også gerne imødekomme et ønske fra kunderne om, at vi er endnu tættere på deres hverdag og faglige behov gennem en personlig kontakt og dialog. På den måde er vi i stand til at tilbyde og udvikle relevante løsninger og produkter, der understøtter vognmandens forretning i et stadigt mere konkurrence-præget marked, fastslår John V. Thomsen, direktør i FDE A/S.

– Vi har derfor valgt at etablere FDE Service Center, der med placering rundt i landet skal betjene vognmændene i deres lokalområde. Hermed kan vi tilbyde et unikt koncept til vognmanden: nærhed i form af den lokale FDE service-konsulent kombineret med et bredt dækkende team af specialister på alle fagområder i Padborg både nationalt og internationalt, konkluderer John V. Thomsen.

Flere brancher

- FDE’s services benyttes nu også af medlemmer af brancheforeninger uden for transportbranchen, og det større antal potentielle kunder har ligeledes medført et behov for at udvide antallet af servicekonsulenter. Det er i den forbindelse naturligt, at etablering sker decentralt, så der bruges mindre tid på kørsel og mere på service, fremhæver han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079