Ny køletrailer i stålversion
Trailerproducenten følger nu i de to store producenters hjulspor
Af Finn Bjerremand
Den sydtyske producent af trailere og påhængsvogne Kögel, følger nu i hjulsporene på både Schmitz og Krone. Det sker med lanceringen af en ny køletrailer, Kögel Cool-MAXX Steel, der er en stålversion, som både har stålplader udvendigt og indvendigt.
Konstruktionen med stålplader på siderne af køletrailere er meget gammel, men de fleste producenter har i mange år anvendt glasfiber, lige med undtagelse af Schmitz Cargobull, der hele tiden har anvendt stålplader.
Senest var det Bernard Krone koncernen, som i efteråret introducerede en ny version med stålplader, og nu følger så Kögel efter.
Kögel vil dog i lighed med Krone fortsat kunne levere en GFK (Glafiber) version, til de markeder og de kunder, der måtte ønske det.
Produktionen af den nye Steel-version, der har været under udvikling i ca. halvandet år, starter til foråret. De første Steel-versioner er dog allerede kommet ud til nogle kunder, efter at der har været kørt omfattende feltprøver.
Højere transportkvalitetLige som Kögel på GFK-øletraileren i dag tilbyder det nye køleluftssystem Climatex, tilbydes systemet også påden nye Steel-ersion. Climatex systemet sørger for en mere ensartet kuldefordeling i hele traileren, med andre ord en optimal fordeling af temperaturen i hele trailerens længde.
Chassiset er gennemgående med forkrøbninger under maven på traileren, så der bliver mere frihøjde til en pallekasse.