Hurtigere fra Østjylland til Billund og Sydvestjylland

Af Finn Bjerremand

Da tidligere transportminister Jacob Axel Nielsen forleden klippede snoren for to en halv kilometer motorvej og en motortrafikvej som en ny del af rute 30, var det ikke bare en stump ny vej han indviede.

Nej det var faktisk en gammel vision, der blev realiseret. Går man tredive, ja måske fyrre år tilbage i tiden, var der nogen i Horsens-området, der fostrede idéen om at bukke den kommende diagonalvej, som skulle forbinde det sydlige Østjylland med det sydvestlige Jylland.

Meningen var jo at vejen skulle have endt i Skanderborg, så man ville få en god forbindelse mellem Esbjerg og Århus. Der var dog en livlig debat helt tilbage i 70erne, hvor Vejdirektoratet sammen med Vejplanudvalgene i 1974 udgav ”Skitse til Vejplan for perioden 1975-90”.

Som i mange andre vejsager kom miljøet også til at spille en afgørende rolle for linjeføringen. Fredningsinteresserne var større end interessen for at få ført en ny vej gennem området nord for Brædstrup. I stedet blev det strækningen mellem Give og Horsens, som blev vedtaget.

Den bliver både kaldt Vestvejen og Diagonalvejen. Det var planen dengang, at vejen mellem Riis og Uldum skulle stå færdig omkring 1980, og hele diagonalvejen skulle derefter være færdig omkring begyndelsen af 90erne. Det kom til at gå helt anderledes. Oliekrisen og økonomiske besparelser udskød projektet på ubestemt tid.

Ekspropriationskommissionen nåede dog allerede midt i 70erne at gennemføre linjebesigtigelser for hele strækningen fra Riis til Horsens, og på strækningen Riis Uldum nåede kommissionen at gennemføre detailbesigtigelse, samt at klargør aftaler om jordfordeling. Der blev endog lavet aftaler om at ekspropriere ejendomme.

Men den eneste strækning der blev realiseret, var den korte strækning mellem Horsens syd og ud til motorvej E45, som åbnede i juni 1990, samtidig som motorvejen mellem Horsens Nord og Vejle. Der gik dog mange år, inden beslutningen om bygningen af hovedetapen af Diagonalvejen mellem Horsens og Riis blev taget.

Det skete først i 1998, hvor Folketinget vedtog en anlægslov for en motortrafikvej fra Riis til Ølholm. I 2003 blev der vedtaget et regionsplantillæg for Diagonalvejen syd om Give og året efter åbnede strækningen Riis–Ølholm–Uldum.

I efteråret 2005 åbnede den manglende strækning mellem Uldum og motorvej E45 Horsens Syd, og samme år gik anlægsarbejdet i gang med benet syd om Give. Undervejs er strækningen mellem Riis og Ølholm blevet en del af motorvejsforbindelsen til Vestjylland.

Denne strækning skal i år 2012 nemlig står færdig som en rigtig motorvej.

Den nye strækning af diagonalvejen, som netop er indviet sammen med de to en halv km motorvej ved Riis, er samtidig en løsning, som skal føre trafikken uden om Give. Inde i Give er der blandt andet en lav jernbanebro, som ofte giver problemer for høje transporter. Den undgår man nu fuldstændigt. Med diagonalvejen er det blevet lettere at komme fra det østjyske område og til Billund samt ud til Esbjerg.

Kravene stiger til vejenes belægning, et forhold der ikke mindst skyldes de stigende mængder tung trafik. Det betyder øgede krav til vejbelægningen, hvorfor der skal anvendes flere råstoffer. Et forhold der giver en højere pris pr km vej.

Derfor har Vejdirektoratet ved anlæg af motortrafikvejen mellem Riis og Karlskov anvendt en metode, der forstærker råjorden. Det er sket ved at anvende brændt kalk, som stabiliserer vejene. Det har den fordel, at man har kunnet spare på forbruget af bundgrus og samtidig har man opnået at få et stærkere råjordsplanum.

Det betyder igen, at man har belastet miljøet mindre, fordi det ikke har været nødvendigt at grave så meget samt at transportere så store mængder. Den mindre transport har også givet mindre slitage på vejnettet. Det samlede regnestykke er ifølge Vejdirektoratet positivt for samfundet. Besparelser er nemlig større end udgiften til kalkstabiliseringen.

Diagonalvejen har seks nye broer og er bygget med en tosporet kørebane på otte meters bredde, der omfatter kantbaner på en halv meter i hver side.

Tilbage mangler blot at den nuværende landevej mellem Karlskov og Billund lufthavn, der er ca. otte km lang, ændrer status til statsvej, og at der bygges en ny motortrafikvej på strækningen. Så vil hele visionen være ført ud i livet.