Den finske lastvognsproducent SISU bygger lastvogne helt skræddersyet til tømmertransporter

Af Finn Bjerremand

SISU lastvogne er ikke noget, man ser hver dag på de danske veje, men kommer man til Norge kører der nogle stykker - og hjemme i Finland rigtig mange.

I vinter havde jeg under årets Arctic Test lejlighed til at prøvekøre en ny SISU C600 på en del af strækningen fra Hirvaskangas ved Kangashäkki og op til Kempele, der var en deletape af hele turen mellem Helsingfors og via Oulu til Pudasjärvi.

Ved årets Truck of the Year nominering var netop den samme model nomineret som kandidat til udnævnelsen. Det blev dog ikke til nogen vinderplads for SISU, men som SISU Autos marketingschef Hannu Kuosmanen siger: - Så synes vi, det er fint at vi blev placeret som en af de fem.

Lastvognen har typebetegnelsen SISU C600 E15M K-KK-6x4, som bl.a. fortæller, at der er tale om en rigtig forvogn med bogie, hvor der er træk på begge bagaksler. Og det er vel at mærke med SISU aksler, der fremstilles af en selvstændig virksomhed, der har specialiseret sig i at producere solide bogier med træk på alle hjul , både med to og tre aksler.

Hertil kommer, at SISU normalt kan hæve den bagerste aksel, selv om det er en drivaksel. SISU aksler laver også trippelbogier med træk på en eller to aksler, hvor der kan hæves to aksler ved tomkørsel.

Trækkraften kobles dog fra til den bagerste aksel, og så hæves den op ved tomkørsel. Det letter manøvredygtigheden, når vognen skal køre ind i skoven og hente et læs træ, og desuden sparer man på dæk og dermed også på brændstoffet ved tomkørsel.

Mange gange køres der mange km med tomme vogne. For det er ikke usædvanligt at rulle en 500 – 700 km med et læs tømmer, og når der returneres er det svært at få noget læs med.

Bogieakslen kan selvfølgelig også hæves med fuld læs og samtidig kan man lægge næsten hele trykket direkte over på den forreste drivaksel ved hjælp af luftbælge over akslen, så man altid kan sætte i gang ude i skoven. Måske sidder der nogle bureaukrater i EU og taler om drivakseltryk o.s.v., men i Finland har man de praktiske løsninger for hånden. Det er ganske enkelt nødvendigt. Man kan jo ikke vente med at køre tømmeret ud af skovene til det bliver sommer. Det skal køres om vinteren, mens jorden er frosset til og jorden kan bære.

Sisu lastvogne er i bund og grund en lastvogn i samlesæt. Afgiv dine ønsker og SISU samler vognen til dig. Sådan virker det i store træk. Den prøvekørte C600 er ingen undtagelse. Den har et SISU chassies, som har ord for at være meget stærk konstrueret. Chassiset konstrueres fra starten

Til det formål som den skal anvendes til. På den måde sparer vognmanden tid, fordi vognen ikke skal til at have monteret en ekstra underramme, og dermed spares der samtidig vægt og nok så vigtigt - penge. Akslerne kommer fra SISU aksler, hvor forakslen helt som standard er en otte ton aksel og bogien er på 26 ton. Motoren er fra CAT, gearkassen fra ZF, en type 16S2720 med synkronisering og 16 fremadgående trin.

Når jeg skriver, at gearkassen er synkroniseret, er det ingen tilfældighed. Mange finske SISU kunder foretrækker nemlig en alternativ mulighed i form af en helt usynkroniseret 18 trins Eaton Fuller gearkasse – en type, der overhovedet ikke findes i danske lastvogne.

Førerhuset er fra franske Renault, en version fra Premium-linjen. Dog er der foretaget visse tilpasninger, ligesom hele fronten er anderledes.

Førerhuset er også lidt højere placeret end på en Renault Premium, så man sidder forholdsvis højt i førersædet. Årsagen til den høje placering af førerhuset er den store motor, der kræver mere plads i maskinrummet.

Affjedring på C600 er parabelfjedre, hvor de på forakslen er dimensioneret til ti ton. Umiddelbart troede jeg, at vognen måtte være meget stiv at køre med.

Jeg har altid haft indtryk af, at SISU havde nogle meget stærke fjedre på deres lastvogne, som også betød at de var mindre komfortable at køre med.

Men her måtte jeg tro om. Det rullede blødt og stabilt derudaf med den fireakslet JYKI påhængsvogn og en vogntogsvægt på 60 ton. Længden lå omkring 24 meter, og med de to bogier placeret ude under enderne af påhængsvogn kan man ikke få et mere stabilt vogntog at køre med. Styretøjet fungerer også fint med en fast og direkte styrefunktion samt god føling med vejbanen.

Det virkelige interessante ved denne Sisu lastovgn, er CAT C15 Acert motoren. Den klarer nemlig Euro 4 normen uden brug af hverken EGR (udstødningstilbageførsel) eller SCRkatalysator og behøver derfor som den eneste lastvogn, der ikke anvender EGR heller ikke anvende AdBlue.

Det er dog heller ikke nogen killing – motoren er en ligeud sekser med en slagvolumen på 15,2 liter, der har en topeffekt på 410 kW/550 Hk og et drejningsmoment på 2510 NM. Det afleveres pænt i feltet mellem 1000 og 1500 omdrejninger i minuttet.

Denne motor, der i CAT terminologien kaldes World Class Durability, findes i flere effekttrin spændende fra 515 til 625 hk. Caterpillar motoren klarer miljøkravenen takket være ACERT teknik, der omfatter et optimeret indsprøjtningssystem, avanceret elektronisk motorstyring, serieturboladning med variabel tryk og CATs diesel partikelfilter.

Turboladningen består af flere turboer ker er forbundet. Dieselpartikelfilteret skal efter informationer fra CAT aldrig skiftes, men rengøres blot med en specialstøvsuger på et CAT-værksted efter det der svarer til en halv mio. kilometers kørsel.

Vognen skal dog roses for god trækkraft. Den tager ved med det samme og den klarede sig da også fint med det tunge vogntog.

Turen foregik på en typisk kold finsk vinterdag med tør frost og snedække overalt.

Vi kørte i en lille konvoj sammen med to lastede modulvogntog henholdsvis en Scania R620 og en Volvo FH 16 660 og det gik faktisk fint på trods af SISU’ens lidt mindre motor. CATmotoren arbejder rigtig godt. Gearkassen er som tidligere nævnte en manuel betjent ZF gearkasse og den er lidt ”træls”. Det ville have været fint, hvis der i stedet havde været en As Tronic version med automatiseret gearskifte og blot 12 fremadgående gear.

Det skal så siges,at med den store motor, var der ikke behov for meget ”røren i gryden”. Med et par enkelte gearskifte, kunne SISU’en klare selv de største stigninger på den forholdsvis flade vejstrækning. En lidt anderledes oplevelse at køre en Sisu, der er skræddersyet til at udfører tunge og krævende transporter både på fast vej og ude på de bløde skovveje.

Ingen tvivl om at det er finsk kram, som er rigtig skruet sammen til formålet.