Volvo FH vinder branchetest for andet år i træk
Volvo FH har vundet, det er angiveligt er lastbilbranchens mest krævende test – the Thousand Point Test – for anden gang.
Testen gennemføres hvert år af motorjournalisterne fra fagpressen for at sammenligne udbuddet af lastbiler inden for fjerntrafik. Testen varer i fire dage og omfatter alt fra brændstofforbrug og motorpræstationer til sikkerhed og førerhuskomfort. I den nyligt afsluttede 2007 test vandt Volvo FH serien for andet år i træk.
- Det er indlysende, at vi er stolte af resultatet. At vinde to år i træk vidner om at Volvo FH sandsynligvis er den bedste lastbil inden for fjerntransporter, udtaler Claes Nilsson, der er chef for Europadivisionen på Volvo Trucks.
The Thousand Point Test arrangeres hvert år af en række repræsentanter for fagpressen i Europa. De lastbiler, som deltager i testen er ens specificeret og tilbagelægger samme testrute, så måleresultaterne kan sidestilles og sammenlignes.
Den nuværende Volvo FH-model blev lanceret på det europæiske marked i 2005. Den lastvogn, der vandt var blandt andet udstyret med en gearkasse med automatisk gearskifte (I-Shift) og en 13-litersmotor Euro5 på 400 hk.