23948sdkhjf

Udstyret findes ikke

Den teknologi, som skal kunne rense skibenes ballastvand effektivt, er endnu ikke på markedet, selv om IMO-konvention anbefaler brugen.

Den teknologi, som skal kunne rense skibenes ballastvand effektivt, er endnu ikke på markedet, selv om IMO-konvention anbefaler brugen.



Skibes ballastvand kan indeholde levende organismer, som på den måde bliver indført i økosystemer, hvor de ikke hører hjemme. Det kan i sjældne tilfælde have alvorlige miljømæssige konsekvenser, ikke mindst hvis organismerne har væsentligt bedre levevilkår på den nye lokalitet. Derfor blev der i 2004 vedtaget en konvention om ballastvand i den internationale søfartsorganisation, IMO. Konventionens bestemmelser skal forhindre disse problemer, enten ved at skibene skifter ballastvand på dybt vand langt fra kysten, eller ved at de installerer godkendte behandlingsanlæg om bord.

Behandlingsmetoden er den mest effektive. Efter planen i konventionen skal skibe med en ballastvandkapacitet under 5000 m3, der bygges i 2009 eller senere, have installeret et godkendt behandlingsanlæg om bord.

Der findes imidlertid endnu ikke et godkendt behandlingsanlæg på markedet. Desuden er konventionen ikke trådt i kraft, fordi kun et fåtal af verdens lande har ratificeret den, oplyser Danmarks Rederiforening, som mener, at det er uheldigt at stille krav om en teknologi, som ikke er til rådighed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062