AMVER-pris til rederier
I forlængelse af rederimødet i Danmarks Rederiforening i går onsdag overrakte den amerikanske ambassadør i Danmark, James Cain, AMVER prisen til udvalgte rederier.
Prismodtagerne var i år rederierne Clipper Group A/S, Rederiet Dannebrog, DFDS A/S, EMS Ship Management, J. Lauritzen A/S, A.P. Møller – Mærsk A/S, D/S Norden A/S samt A/S Dampskibsselskabet Torm. AMVER er et skibs meldesystem til brug ved eftersøgning og søredningsarbejde, og som danske skibe kan deltage i. Det er et verdensomspændende system, som gør det muligt at identificere, hvilke andre skibe, der er i et område med en nødmelding, således at de kan dirigeres til assistance.
På billedet ses t.v. den amerikanske ambassadør, James Cain, samt Rederiforeningens formand, adm. direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S.