23948sdkhjf

Følgebil med store mangler

- Det er jo imponerende, at DTLs formand i den grad kan tilsidesætte alle regler på området for følgebiler.

- Det er jo imponerende, at DTLs formand i den grad kan tilsidesætte alle regler på området for følgebiler.



Sådan siger Bo Grubak, der bl.a. driver forretning med ledsagebiler, og som er formand for interessegruppen ”Danske Ledsagebiler”.

Bo Grubaks udtalelse falder, efter at han har taget et foto af en ledsagebil tilhørende vognmand Jørgen Egeskovs firma Vamdrup Specialtransport. Følgebilen har flere mangler i forhold til gældende regler.

Bo Grubak siger bl.a. - Den pågældende bil skal have en typegodkendt højde på mindst 160 cm, hvilket nok kommer til at knibe. Der er ingen rød/hvide eller rød/gule reflekser for og bag, ligesom skiltet på taget ikke er lovligt. Der skal stå enten bred last eller lang last. Der er ikke noget der hedder lang/bred transport. Lang last må kun anvendes, hvis det udelukkende er længden, som er overskredet og tilsvarende for bred last. Det må udelukkende anvendes, hvis det kun er bredden, der er overskredet. Der er ikke noget der hedder både længde og bredde, så skal skiltet være enten særtransport eller et af de andre nævnte, schwertransport, abnormal og så videre.

Find fem fejl

- Der er heller ingen trekant bagpå, så vi kan næsten lave en konkurrence ”Find fem fejl” siger Bo Grubak.

- For at ingen skal være i tvivl, er billedet taget ved LM-Glasfibers fabrik i Hammelev sidst i november - altså mindst fire måneder efter at tingene skulle være i orden. Den er set adskillige gange og transporten på billedet kørte ca. ti minutter efter, at billedet blev taget med den viste bil som følgebil.

Bo Grubak siger videre til TTN - Jeg er godt og grundig træt af, at alle andre mener en hel masse om, hvad ”Danske Ledsagebiler” bør og skal, mens de glemmer at feje for egen dør først, herunder bevisligt formanden for DTL, som mener, at Danske Ledsagebiler farer rundt som fluer i en flaske.

- Det gør vi måske for at nå at bringe alle ting i orden i henhold til bekendtgørelsen, mens andre åbenbart ser stort på det. Et styregruppemedlem i DTLs Kran/Blok kan også godt føle sig truffet, idet hans følgebil også er set uden reflekser på – ingen nævnt ingen glemt, slutter Bo Grubak.

Beklager situationen

Kørselsleder Vagn Sørensen hos Vamdrup Specialtransport, VTS, siger i en kommentar:

- Det var en dag, hvor en af vores rigtige ledsagerbiler, en Mercedes Vito var kørt i stykker, og så sendte vi denne i stedet. Det er en beslutning vi har taget her fra kontoret, og som jeg er ansvarlig for. Vi indrømmer og beklager situationen, og vi tager det til efterretning. Fremover vil vi altid sende korrekt udstyrede følgebiler. Vi har i dag udstyret.

VST har netop i mandags fået leveret en hel ny følgebil med komplet udstyr efter alle kunstens regler. Der hersker heller ingen tvivl om, at vi fra Jørgen Egeskovs side er pålagt, at vi skal overholde alle regler, siger Vagn Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.054