Samspil mellem transportformer
På en infrastruktur-konference i Trekantområdet forleden ønskede formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, at flere lastvogne skulle sejle i stedet for at køre på vejene.
Til dette svarede erhvervspolitisk direktør Michael Svane, at der er brug for et tæt samspil mellem de forskellige transportformer, herunder vej, bane og sø og med effektive og velfungerende terminaler og havne som omdrejningspunkter i transportnetværket:
- Vognmændene har bestemt ikke noget imod at udføre transporter om natten og at lade lastvognene sejle, hvor det er muligt. Men for at man kan udføre transporter om natten, kræves det, at de terminaler og modtagere, som vognene skal køre til og fra, også har åbent om natten.
- Det kræver også, at man lader være med at bygge boliger på havnene. Et typisk eksempel på den skæve udvikling i den retning, er Horsens Havn og der findes mange flere lignende eksempler. Når først, der er bygget boliger, er det som regel ikke velset med godstransport og havneaktiviteter, advarede Michael Svane