23948sdkhjf

Kloge vejskilte på agendaen

Årtiers britiske erfaringer – iblandet et par danske - med intelligente trafiksystemers blev præsenteret på seminar i Industriens hus

Årtiers britiske erfaringer – iblandet et par danske - med intelligente trafiksystemers blev præsenteret på seminar i Industriens hus



Af Lars Lassen

Det blev en af den nu tidligere trafikminister Jakob Axel Nielsen sidste officielle optrædener, da han i forrige uge indledte Dansk Industris om intelligente trafiksystemer (ITS) i København.

Selv om Storbritannien er milevidt foran Danmark på området, så fremhævede Jakob Axel Nielsen de særdeles positive erfaringer med ITS i forbindelse med det omfattende udvidelsesprojekt af M3 omkring København.

- ITS har været en afgørende forudsætning for at minimere generne fra de langvarige og omfattende vejarbejder, for de omkring 100.000 motorkøretøjer, der på hverdage kører på M3. Det har givet et glimt af potentialet i ITS. Vi kan ikke bare bygge os ud af trafikproblemerne. Infrastrukturkommissionen har allerede fastslået, at optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur er en afgørende forudsætning for at den voksende trafik bliver afviklet i et acceptabelt tempo, sagde han.

Tæt befolket

Seminaret satte fokus på de britiske erfaringer på området, som strækker sig mere end tre årtier tilbage i tiden.

Storbritannien har lang erfaring med ITS. Det sydlige England er den tættest befolkede region i hele Europa og sammen med de store industribyer i Midt- og Nordengland, samt i Skotland, betyder det, at trængselsproblemerne på de britiske motorveje – og det omfattende kollektive trafiksystem – er ganske massive.

- ITS blev simpelthen blevet et nødvendigt værktøj i Storbritannien og de britiske erfaringer har i dag gjort os til førende på området med eksport til mange lande, sagde den britiske ambassadør i København David Frost.

Adm. direktør for Serco Integrated Transport, Joanne Thompson, fastslog,

at ITS ikke bare handler om at ’liste’ flest mulig biler af en given vej.

- ITS har en række positive effekter. En af de mest håndgribelige er trafiksikkerhed, fordi det reducerer antallet af kollisioner og dermed antallet af personskader. Det er altid førerens ansvar, at køre sikkert, men vi kan hjælpe chaufføren, sagde Joanne Thompson, fra Serco Integrated Transport, der leverer ITS-ydelser til både statslige og regionale myndigheder i Storbritannien.

Teknikken består af simple trafiktællingssystemer kombineret med kameraovervågning, der giver operatørerne på centralen et overblik over trafikafviklingen. Det kombineres med meteorologiske data. Endelig indsamles og registreres løbende såkaldte begivenhedsdata – det kan være egentlige trafikulykker, vejarbejder eller andre lokale forhold, som har indflydelse på afviklingen af trafikken.

ITS på dansk

Et vigtigt dansk indlæg kom fra Lars Aalbæk fra Dansk Autohjælp og datterselskabet Mobile Workforce. For her leverer man allerede i dag praktisk anvendelig ITS-data direkte ud i førerhusene på 130 tankvogne fra olieselskabet Shell.

Mobile Workforce ekspertise på området er opstået på kunden Shells behov. Firmaet leverede for få år siden et helt nyt moderne flådestyringssystem til Shell med terminaler med GPS-positionering og GPRS-kommunikation til alle Shells lastvogne.

- Men det var da Shell ringede og bad os om at implementere deres sikkerhedsforskrifter – de såkaldte Yellow Guidelines (Gule retningslinier) – i systemet, at vi virkeligt tog fat på at udvikle potentialet i systemet, fortalte Lars Aalbæk og nævnte, at man har udviklet et ’sort plet’ system, der bringer intelligent trafik information direkte ud i førerhuset til chaufførerne. Det består af en central database, hvor lokale problempunkter på vejnettet registreres. Det kan være permanente forhold som kun har relevans for Shells tankvogne, men det kan også være kortvarige problemer som vejarbejder eller trafikulykker. Chaufføren præsenteres så automatisk for de relevante data via terminalen i lastbilen, når han nærmer sig et sådan sort plet

Shell i Danmark tog systemet i brug ved årsskiftet og der er i dag registreret omkring 400 sorte pletter i databasen. Data kan let opdateres – både fra chaufførerne og centralt.

- Der er allerede betydelig interesse for systemet fra Shell i andre lande. Men det stopper ikke bare her. Mulighederne er mange og systemet vil på sigt kunne bruges i alle typer køretøjer, sagde Lars Aalbæk, som erkendte, at en videre udbredelse er urealistisk, hvis systemet kun fungerer med en avanceret og kostbar terminal, som dem man finder i lastvogne.

- Derfor kører vi nu forsøg med modbiltelefoner med indbygget GPS, hvor føreren får en lydbesked, sagde Lars Aalbæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172