K. Hansen udvider terminalen
K. Hansen Transport AS i Vejen, har netop gennemført en udvidelse af terminalen, som anvendes til omlæsning og håndtering af stykgods- og gods til distributionstrafik.
Udvidelsen blev foretaget i to etaper, som i alt har udvidet terminalarealet med 700 kvadratmeter. Det samlede terminalareal andrager nu ca. 3.000 kvadratmeter. Samtidig har firmaet udvidet sin langgods-terminal, idet noget af lagerhotelarealet er blevet inddraget, så det har været muligt at sikre en mere effektiv håndtering af langgods og ukurant gods.
Ifølge Jakob W. Hansen fra K. Hansen Transport AS skyldes udvidelserne de generelt stigende godsmængder samt en forventning om fortsat travlhed og vækst i 2008.
Desuden har udvidelsen og ombygningen sikret et bedre arbejdsmiljø på terminalen, hvor der nu er etableret port-sluser.