23948sdkhjf

Ny redaktør

Dansk Transport Forlag A/S har ansat Gwyn Nissen som ny ansvarshavende redaktør.

Dansk Transport Forlag A/S har ansat Gwyn Nissen som ny ansvarshavende redaktør.



Gwyn Nissen, 44 år, skal forestå den journalistiske udvikling af forlagets udgivelser, som omfatter Danmarks Transport Tidende, Trans Inform, nyhedsbrevet TTN og de tilknyttede websteder.

Den nye redaktør har en bred avismæssig baggrund. De seneste 20 år har han været ansat på JydskeVestkysten, herunder næsten ti år i ledende stillinger som henholdsvis erhvervsredaktør og senest som udgaveredaktør i Aabenraa.

- Jeg har som erhvervsjournalist tidligere beskæftiget mig en del med transportområdet, som jeg anser for et af de vigtigste erhverv overhovedet i dansk erhvervsliv. Derfor ser jeg frem til den udfordring, der ligger i, at udbygge den førerposition, som Dansk Transport Forlags medier har i forhold til at holde branchen orienteret om de branchemæssige forhold, siger Gwyn Nissen.

Gwyn Nissen vil få kontor på forlagets adresse i Padborg.

Dansk Transport Forlags adm.direktør Tove Sommer Juhl ser frem til, med ansættelsen af Gwyn Nissen, en styrkelse af forlaget. Desuden ser hun det som en yderligere en fordel, at hovedredaktionen samles i Padborg.

Den nye redaktør er gift, har tre børn og bor i Tinglev. I fritiden spiller han håndbold, leder en madklub for mænd, ser sport og er en flittig hjælper i den lokale idrætsklub.

Gwyn Nissen tiltræder i løbet af foråret og afløser Finn Bruun på redaktørposten.

Dansk Transport Forlag A/S er et datterselskab af Deutscher Verkehrs Verlag i Hamburg, som udover flagskibet i Tyskland, Deutsche Verkehrs Zeitung, udgiver transportfagblade i en lang række europæiske lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.812