Deutsche Bahn forhandler med fagforeninger
Et nyt forligsudspil fra Deutsche Bahn bringer måske de aktionerende lokomotivførere tilbage til forhandlingsbordet.
Et nyt forligsudspil fra Deutsche Bahn bringer måske de aktionerende lokomotivførere tilbage til forhandlingsbordet.
Det er lokomotivførernes fagforening GDL, der har meddelt, at man har modtaget et nyt forhandlingsudspil fra Deutsche Bahn. GDL’s forretningsudvalg vil mandag beslutte om man ønsker at genoptage forhandlingerne. Der vil ikke blive strejket inden da.
En tre-døgns punktstrejke lukkede omtrent godsbanetrafikken i det østlige Tyskland i sidste uge. GDL lovede her, at den næste strejke kunne blive landsdækkende og tidubestemt.