Nyt trailernavn
Udlejningsselskabet Thomas Lehrmann Trailers A/S skifter navn.
Thomas Lehrmann Trailers A/S trailer skifter navn til TBL Trailer A/S.
- Det er nu et år siden at selskabet blev etableret, og det første år er gået over al forventning, siger Thomas B. Lehrmann til TTN.
- Jeg synes at navnet var lidt tungt, så jeg tog forbogstavet fra mit mellemnavn i brug, og derfor er navnet nu blevet til det mere flydende TBL Trailer A/S.
Om udviklingen siger Thomas B. Lehrmann videre, det er gået meget godt og speciel salget af de brugte trailere er nærmest gået dobbelt så godt som forventet.
TBL Trailer A/S har netop oprettet en ny stilling og ansat Peter Johannessen, der kommer fra en stilling i Fleggaard-koncernen. Lige nu hjælper Peter Johannessen i markedsføringen og han skal efterhånden indgå som medarbejder i salget og udlejningen.
TBL Trailer A/S, der er en del af PNO-Gruppen, har hovedkvarter på Europavej i Padborg.