23948sdkhjf

Stor fremgang for Transvision

VirksomhedensTransvision A/S tredobler sit resultat i 2006/2007 og får gazellestatus

VirksomhedensTransvision A/S tredobler sit resultat i 2006/2007 og får gazellestatus



Transvision A/S, der specialiserer sig inden for udvikling og implementering af planlægningssystemer til vejbaseret transport, har de seneste år været igennem en kraftig udvikling og vækst.

I 2006/2007 steg virksomhedens omsætning med 33,2 pct. til 34,7 mio. kr. fra 26,1 mio. kr. året før, og i løbet af de sidste fire år har Transvision formået at øge sin omsætning med 146 pct. Samtidig er årets resultat blevet endnu bedre.

Resultatet før skat blev et overskud på godt 6 mio. kr. i 2006/2007, hvilket svarer til næsten en tredobling, oplyser Transvision.

Al transport

Transvision A/S blev stiftet, da daværende partner i PricewaterhouseCoopers, Ole Kessel, i 2002 valgte at foretage et management buy-out af sit forretningsområde. I dag fokuserer Transvision A/S på standardprodukter til planlægning og styring af transportflåder, og produkterne spænder vidt fra løsninger til traditionel ruteoptimering til løsninger rettet mod dynamisk og realtidsbaseret transportplanlægning med tilhørende fuldt integrerede moduler til installation i bilerne. Transvisions løsninger henvender sig til alle typer af transport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062