Hent penge fra EU
Fra EU's struktur- og regionalfonde vil der tilgå de svagest stillede EU-medlemslande et stort beløb i de næste år, nemlig 350 milliarder euro i perioden 2007-2013.
Også danske virksomheder – inklusive transportvirksomheder - vil kunne drage fordel af disse midler. Enten som direkte støtte - blandt andet i forbindelse med etablering af produktion, som leverandør af ydelser eller i sidste ende gennem den øgede købekraft og efterspørgsel på de voksende markeder.
En konference i Udenrigsministeriet den 27. november belyser mulighederne og giver råd om, hvordan danske virksomheder bedst kan få del i midlerne. Polen vil blive præsenteret som case på konferencen - det gælder Polens og Ukraines fælles værtskab for EM i fodbold i 2012, hvor der skal laves store investeringer i infrastruktur, stadions, hoteller med mere.