23948sdkhjf

Stærkt Grønlands-fokus for Aalborg Havn

Udbygningen af containerterminalen i Østhavnen skal give kapacitet til 75.000 TEU -ikke mindst som led i Aalborg Havns status som basishavn for Grønlandstrafikken. Desuden skal nye medarbejdere skærpe havnens samarbejde med Grønland

Udbygningen af containerterminalen i Østhavnen skal give kapacitet til 75.000 TEU -ikke mindst som led i Aalborg Havns status som basishavn for Grønlandstrafikken. Desuden skal nye medarbejdere skærpe havnens samarbejde med Grønland



Aalborg Havn satser både på en stærkere fremtid som containerhavn og på at udbygge sin rolle som basishavn for Grønlandstrafikken. Således er havnen i gang med udbygning af containerterminalen i Østhavnen med belægning på de hidtil ubefæstede arealer i området ved Lilledybet og Vejdybet. Det nye areal til containere er på ca. 24.000 m2, så det samlede containerområde kommer op på ca. 75.000 m2.

Containerplads

Den etapevise udvidelse af Containerterminalen vil i første omgang gøre havnen i stand til at håndtere 75.000 TEU containere årligt – 20.000 flere end i 2005

Belægningsarbejdet omfatter svær containerpladsbelægning med tilhørende regnvandsafledning, som gennemføres i tre etaper af entreprenørfirmaet Mortensen & Nymark, således, at første etape er færdig i år og hele entreprisen afsluttes i efteråret 2008.

Projektet omfatter også etablering af 12 grupper reefer-stik til køle-/frysecontainere nær kajen ved Lilledybet.

Aalborg Havn fremhæver, at udviklingen af Containerterminalen er planlagt i tæt samarbejde med Arctic Container Operation (ACO) og er en følge af forlængelsen af aftalen om Aalborg Havn som basishavn for Grønlandstrafikken.

Plads til øget trafik

Med udvidelsen forventer havnen, at der er plads nok til selv en øget trafik på Grønland de kommende ti år. 80 procent af ACO’s aktiviteter har relation til Grønland, og for både ACO og Aalborg Havn er udbygningen af containerterminalen også et signal om en forstærket udvikling af godsmængden ud over Grønlandstrafikken.

Den første etape af den ny containerterminal er led i en tretrins-raket, der skal styrke Aalborg Havns position som containerhavn. De næste projekter, der forventes indledt i 2008, er etablering af et nyt logistikpakhus til konsolidering af containere og et nyt, fleksibelt køle- og frysehus som et tilbud til alle havnens virksomheder

Grønlands-fokus

Til at følge den grønlandske erhvervsudvikling og holde øje med nye projekt- og samarbejdsmuligheder har Aalborg Havn ansat den 38-årige Lise-Lotte Terp. Det sker på en ”deleaftale” med Aalborg Kommune, hvor hun er konsulent på borgmesterkontoret og en af tovholderne i Virksomhedsnetværk Grønland - en arbejdsgruppe nedsat på baggrund af samarbejdsaftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Aalborg Kommune. Netværket har sekretariat i Aalborg Kommunes erhvervsafdeling og består af en række virksomheder med interesse i Grønland.

Et tilsvarende netværk til fælles udvikling etableres i Grønland og vil indgå som en del af Virksomhedsnet Grønland, hvor Aalborg Havn har formandskabet.

IT og uddannelse

Lise-Lotte Terp er udover at være tilknyttet Virksomhedsnetværk Grønland og Aalborg Havn koordinator for nedsættelsen af Grønlands-relaterede arbejdsgrupper inden for områder som IT, uddannelse, kultur og administration og deltager i de årlige komitémøder for samtlige arbejdsgrupper.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063