Fleetvisor online
Qualcomm præsenterer ny internetversion af telematikpakken Fleetvisor
Af Lars Lassen
Amerikanske Qualcomm, der i Danmark markedsføres af Knud Hansen A/S, har lanceret en online version af flådestyrings- og kommunikationsplatformen Fleetvisor.
Qualcomm har siden midten af 80’erne leveret flådestyring og kommunikation via satellit. Det nordamerikanske IT-selskab rykkede fra en solid markedsposition i USA ind på markedet for flådestyring og kommunikation i Europa i starten af 1990’erne.
FleetVisorWeb betyder, at brugeren via en almindelig internetbrowser får adgang til Qualcomms databasebaserede flådestyringssystemer, hvad enten det gælder det satellitbaserede EutelTracs eller de nye GPRS-baserede kommunikations- og lokationssystemer OmniExpress eller OmniOne. Det kræver blot en PC og en internetforbindelse.
Kvaliteten i kommunikationenDet er forholdsvis nyt, at Qualcomm tilbyder GPRS-baseret flådestyring og kommunikation. Et produkt som mange konkurrenter har udbudt i årevis og som i stigende grad har slået den forholdsvis kostbare satellitkommunikation på prisen.
- Satellitkommunikation har hidtil haft en stor kvalitetsmæssig fordel frem for mobiltelefonbaserede løsninger. GPS og nu GPRS systemerne har hidtil haft en stor mangel, fordi kommunikationen skal igennem så mange led og ofte gennem mange forskellige teleudbydere. Det gør det meget svært, at finde ud af hvor der er fejl på linien.
Det sker forholdsvis tit, at de tekstbeskeder, der sendes med sms, enten bliver forsinket – af og til i timevis – eller endda helt forsvinder, forklarer Peter Giesekus, der leder Qualcomm i Tyskland. Han tilføjer:
- Kommunikation via satellit er langt mere pålidelig og er der en sjælden gang problemer, så har vi haft direkte adgang til satellitten og de tilhørende jordstationer via driftsselskabet, så vi hurtigt kunne lokalisere og rette fejlen, siger han.
Nu lykkes detQualcomm har siden starten overvåget kommunikationen, for at sikre at den lovede dataudveksling faktisk bliver udført. Selskabets flådestyrings- og overvågningssystemer bliver hyppigt anvendt af kunder, som stiller store krav til opdateringen af eksempelvis positionsdata. Her er kommunikationsudfald ikke acceptabelt.
- Derfor har vi været tilbageholdende med at anvende GPRS-teknologien, fordi vi simpelthen ikke har kunnet levere den samme kvalitet. Men det er endelig lykkedes os, at få aftaler på plads med teleudbyderne, der gør det muligt at nå et rimeligt kvalitetsniveau, fortæller Peter Giesekus.
Ikke letHan lægger ikke skjul på, at det ikke har været let at få den nødvendige tekniske adgang til GSM-netværket hos de store europæiske teleudbydere.
Ifølge Qualcomm triller der i dag mere end 60.000 EutelTracs anlæg rundt i Europa, fordelt på godt 500 kundevirksomheder. IT- og kommunikationsgiganten forventer, at udvidelsen til GPRS-baseret kommunikation vil øge markedsandelen markant.
På verdensplan har mere end 2.000 kunder installeret Qualcomm-systemer i over en halv million køretøjer.