En hjælpende hånd til transportløsninger
Sydjysk konsulentfirma har succes med løsninger til både store og små virksomheder
Af Finn Bjerremand
Dansk Transport Optimering A/S i Fredericia, er ikke et firma, man hører så meget om i transportbranchen. Alligevel er det en virksomhed som gennem sin rådgivning har stor betydning for mange store virksomheders valg af transportløsninger.
Derigennem har DTO en bred berøringsflade til hele transportbranchen. Konsulent Kenneth V. Olsen siger til Danmarks Transport-Tidende, at det altid er transportkøbere, som man bistår med assistance til valg af transportløsninger.
- Transportkøbere er i den forstand et stort område, som spreder sig over både landevejs - luft- og søtransport. Det er sjældent, at vi er inde i løsninger med jernbanetransport, da der kun er lille mulighed for at lade den slags løsninger indgå i Danmark.
DTOs kundekreds tæller mange store og velrenommerede virksomheder, som f.eks., Harald Nyborg, Novozymes, Vestas og mange flere.
Derimod løser man aldrig opgaver for virksomheder i transportbranchen. Dem har man til gengæld et godt samarbejde med.
Dansk Transport Optimering, der igennem flere år har været et aktieselskab, er stiftet tilbage i 1997 som en lille enkeltmandsvirksomhed af direktør Peter Thornberg.
Fast strategiplan- Det er ikke usædvanligt, at vi første gang får en mindre opgave hos en større virksomhed. Så ser man hvordan vi løser den og så bliver det som regel til mere, hvis virksomheden senere har en ny og større opgave, siger Kenneth V. Olsen.
- Vi kører efter en strategiplan, hvor vi i en foranalyse først gennemgår elementerne i opgaven inden for en kort tidsperiode.
- Derefter udarbejder vi et oplæg, hvor vi redegør for hvad opgaven egentlig består af, og samtidig har vi en løsningsmodel, der også giver et fingerpeg om, hvad udbyttet måske kan forventes at blive.
- Dette oplæg er som regel gratis, idet virksomheden skal have mulighed for at vurdere, hvilke muligheder, vi lægger op til. Løsningen skal også kunne betale sig hjem for virksomheden inden for en nærmere tidshorisont. Som regel får vi opgaven – men i nogle tilfælde hører vi ikke fra firmaet i lang tid.
- Pludselig, måske op til et helt år efter, bliver vi så kontaktet af pågældende firma og vi går i gang. Det kan være, at firmaet i første omgang vælger først at fokusere på andre områder i virksomheden.
Altid en løsning- Bliver der sagt gå i gang, så opererer vi efter en strategi, hvor vi starter med en dybdegående analyse såvel intern som ekstern af alle transportforhold. I denne fase har vi også kontakt med medarbejdere og leverandører m.v. der er involveret i området. Så rystes posen og vi kigger på transportløsninger fra flere kvalificerede transportvirksomheder. Måske viser det sig, at der er gode løsninger, som kan give gevinst for virksomheden på flere måder, siger Kenneth V. Olsen.
- Vi går altid efter ”løsningen”. Herefter udarbejdes et fuldstændigt beslutningsoplæg for hele det videre forløb. Når hele den proces er afsluttet medvirker vi også ved implementeringen.
- Det er meget vigtigt, at løsningen bliver implementeret fuldstændigt, så kunden får fuld gevinst for sin investering. Vi lader ikke blot kunden selv klare denne fase, fordi det somme tider kan medføre, at man ellers falder delvis tilbage til tidligere løsninger, og dermed mister noget af, eller hele fidusen ved løsningen. Vi laver også en evaluering, når der er gået en periode efter implementeringen af den nye løsning, fortæller han
- Når vi har løst en opgave for en kunde kommer den samme kunde ofte tilbage igen og igen, og vi har sjældent oplevet, at der har været mangel på opgaver siger konsulent Kenneth V. Olsen.
Nye medarbejdereDansk Transport Optimering A/S har for ikke så lang tid siden ansat yderligere to heltidsmedarbejdere, så virksomheden i dag har fem medarbejdere. Desuden trækker firmaet på assistance fra flere underleverandører, der er specialister inden for deres felter, og som dermed besidder en god kompetence, der kommer kunderne til gode.
SøfragtenOm fremtiden indenfor søfragt siger Kenneth V. Olsen - at her opereres oftere med korte aftaler. Søfragt forhandles som regel en gang i kvartalet og her er der store udfordringer. Lige nu er raterne på f.eks. tørlastfragt fra Kina i fokus, hvor markedet har set ekstreme stigninger igennem år 2007, og samtidig ophører de ensartede søfragts omkostninger generelt på; CAF, BAF og THC med at eksistere i den form vi kender i dag.