23948sdkhjf

Sejlforbud til norgesfærge

Danske, norske og svenske søfartsmyndigheder er enedes om et sejlforbud til færgen MS Fantaasia, der skulle være indsat på ruten Hirtshals-Laugesund.

Danske, norske og svenske søfartsmyndigheder er enedes om et sejlforbud til færgen MS Fantaasia, der skulle være indsat på ruten Hirtshals-Laugesund.



MS Fantaasia, der er hjemmehørende i Estland, er charteret af det norske rederi Kystlink, der vil indsætte færgen på ruten mellem Hirtshals og Laugesund i Norge. Den skal erstatte den havaristen Pride of Telemark, der for to måneder siden var tæt på at synke i Hirtshals Havn.

MS Fantaasia har været i Göteborg, for at blive gjort klar til at betjene trekantsruten mellem Hirtshals, Laugesund i Norge og Strömstad i Sverige.

Men et fælles eftersyn fra de skandinaviske søfartsmyndigheder skal have afsløret en række alvorlige fejl. Heraf 12 der hver især er så graverende at de alene begrunder det sejlforbud, der nu er udsted. Der skal blandt andet være problemer med redningsbåde, blokerede nødudgange og fejl på højtalersystemet.

Kystlink håber angiveligt på, at de inden for en overskuelig fremtid kan rette fejlene og få ophævet sejlforbuddet, så MS Fantaasia kan indsættes på ruten i næste uge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062