Normalt er det alene den, der overtræder loven, som bliver straffet, men lovgivningen indeholder - blandt andet for særtransporter – særlige bestemmelser om vognmandens ansvar i forbindelse med overtrædelsen af f.eks. kravet om ledsagebiler.

Af advokat Anders Hedetoft, Delacour, Århus

Af advokatfuldmægtig Martin Juste, Delacour, Århus

Den 31. januar kl. 15.30 kørte der på den Fynske motorvej i østlig retning to lastbiler med belæsset bloksættevogn tilkoblet. Vogntogene var ikke flankeret af ledsagebiler, og om det var det, der fik politiassistent Christensen til at stoppe vogntogene vides ikke, men stoppet blev de.

Den ene chauffør A var idømt en bøde for ikke at have været ledsaget af en ledsagebil, idet der ikke via spejlene i lastbilen var tilstrækkeligt udsyn ned langs lastbilens sider. Blokvognen var med andre ord bredere end vindspejlene. Ifølge bekendtgørelsen om særtransporter skal der i medfør af § 37 bruges ledsagevogn i følgende tilfælde: 1) hvis den samlede længde eller bredde overstiger henholdsvis 30,0 m og 3,65 m, på motorvej dog 4,0 m, 2) hvis den tilladte hastighed på motorvej er 45 km/t eller derunder for det pågældende køretøj og 3) såfremt godset er placeret således - eller godset har en sådan bredde - at føreren af særtransporten ikke har fornødent udsyn bagud og skråt bagud, skal der, udover en eventuel forankørende ledsagebil, til stadighed være en bagvedkørende ledsagebil. Forseelsen kostede A en bøde på 2.000 kr.

Den anden chauffør B var idømt en bøde for ikke at medbringe blokvognsattest på den bagerste blokvognsmodul og klassificeringsattest. Kort inden afgang havde den pågældende chauffør tilkoblet en ekstra blokvogn, men han glemte dog at medbringe papirerne for denne. Dette var en overtrædelse af bekendtgørelsen om særtransporter § 31, stk. 1 nr. 1 og 5. Forseelsen kostede B en bøde på 1.000 kr.

To bøder til chaufførerne var ikke nok for anklagemyndigheden, og de anlagde derfor sag mod vognmanden i skikkelse af et aktieselskab. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at aktieselskabet skulle idømmes en bøde for de samme forseelser, som chaufførerne var blevet dømt for.

Sagen blev i første omgang afgjort af retten i Nyborg, som idømte selskabet en bøde på 10.000 kr. Denne dom blev anket til landsretten med påstand om frifindelse. I landsretten forsøgte selskabet at bevise, at det havde taget alle forholdsregler som at sikre, at transporterne overholdt alle lovregler.

Under behandlingen i landsretten blev der afgivet vidneforklaring af chaufførerne, en kørselsdisponent fra selskabet samt politiassistent Christensen. Kørselsdisponenten forklarede blandt andet: ”Der var monteret udtrækkelige sidespejle på de i forvejen monterede spejle på den lastbil, som A kørte i. Spejlene kan trækkes ud, i forhold til hvor bredt læsset er. Chaufførerne, herunder også A, var instrueret om, hvordan spejlene virkede. Der var truffet aftale om, at der skulle tilstøde ledsagebil, når transporten skulle køre fra motorvejen i Kastrup.”

Chaufføren A forklarede blandt andet: ”at han har kørt lastbil i 8-9 år - heraf specialtransporter i 5 år. Umiddelbart forud for den i sagen omhandlede kørsel var lastbilen blevet udstyret med udtrækkelige sidespejle, der kan trækkes ca. 20 cm ud. Det var første gang, han kørte med disse spejle påmonteret. Hans chef havde monteret spejlene, mens han selv havde siddet på førersædet og anvist, hvorledes de skulle indstilles. Spejlene er typegodkendt. Han er sikker på, at der var tilstrækkeligt udsyn bagud. Sammen med politibetjenten målte han bredden af lasten. Spejlene blev målt inde fra lastbilen. Vidnet sad på førersædet, og politibetjenten sad på passagersædet. Efterfølgende trak han det højre ekstra spejl yderligere 5-10 cm ud og kunne herefter fortsætte kørslen. Den pågældende særtransport måtte i øvrigt køre på motorvej uden ledsagebil, og der var truffet aftale om, at der skulle tilstøde ledsagebil, når de skulle køre fra motorvejen.”

Politiassistent Christensen forklarede: ”Det var tydeligt, når man sad inde i lastbilen, at der ikke var fornødent udsyn bagtil. Når man kiggede i spejlene, kunne man ikke se ned langs siden på lastbilen.” Så vidt han husker, blev lastbilen målt til 3,79 meter i bredden. Tiltalte var med til at måle og protesterede ikke.

Selskabet havde således stillet korrekt udstyr til rådighed for chaufføren, som blot ikke var i stand til at benytte det korrekt, og lastbilen behøvede således i realiteten ikke at have ledsagebil, såfremt sidespejlende havde været indstillet korrekt.

For så vidt angår de manglende papirer fremgår det af dommen, at chaufføren B havde modtaget instruks om, at han skulle huske attesterne, og trods dette havde han altså glemt dem. Samlet set var der dermed ikke meget at bebrejde selskabet, om det er nok derfor, man valgte at prøve sagen ved en højere retsinstans.

Normalt pålægger man alene straf, såfremt en person har handlet med vilje eller i nogle tilfælde uagtsomt. Et selskab handler som sådant ikke, men laver alene ting via sine ansattes handlinger. Derfor vil et selskab som udgangspunkt aldrig kunne tildeles en bøde, hvilket naturligvis ikke ville være tilfredsstillende.

Derfor har man i straffeloven lavet særbestemmelser om selskabers ansvar. § 27 fastslår, at strafansvar for en juridisk person (selskab) forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Strafansvar for et selskab forudsætter således, at der er begået en overtrædelse inden for virksomheden. Overtrædelser, der begås af medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, må som hovedregel anses for begået inden for virksomheden. Der kan dog forekomme overtrædelser begået af ansatte, der er så fremmede eller uvedkommende i forhold til selskabet, at overtrædelsen ikke kan henføres til selskabet, hvilket kunne være en chauffør, der kører over for rødt lys. En sådan forseelse vil selskabet ikke blive holdt ansvarlig for.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at A var instrueret i den korrekte anvendelse af de ekstra spejle, der var påmonteret lastbilen i anledning af særtransporten, og at B ved en forglemmelse ikke medbragte de nævnte attester, var uden betydning. Selskabet fik en bøde på 10.000 kr. og måtte betale sagens omkostninger.

Dommen er ikke overraskende, men en påmindelse om, at et selskab i vid udstrækning vil blive holdt ansvarlig, selvom selskabet har gjort alt, hvad der stod i dets magt for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Der er derfor god grund til at være grundig ved ansættelsen af nye folk.