Fynsk Ladfabrik udvider
Den fynske ladproducent DanLad, der også hedder Dansk Bilinventar A/S og som er hjemmehørende i Ejby, er netop i gang med en større udvidelse af fabrikken.
Det er kun halvandet år siden, at DanLad flyttede fra mindre produktionsfaciliteter i Grønnemose vest for Odense til en helt ny fabrik i Ejby. Men nu er pladsen allerede blevet for trang, så direktør og ejer Henrik Niemann Christensen har iværksat en udvidelse af produktionsanlægget fra de nuværende 2600 m2 til 4400 m2.
- Skulle der blive brug for mere plads, er der stadig mulighed for det, siger den fynske direktør.
Grunden, som fabrikken ligger på, er på ikke mindre end 24.000 m2. DanLad har ud over anlægget i Ejby også en mindre afdeling i Køge, hvor der er ansat 10 medarbejdere. DanLad producerer i overvejende grad lad til lette køretøjer op til 7 ton.
- Vi regner med at producere ca. 850 nye lad i år her i Ejby og ca. 250 ved afdelingen i Køge – siger Henrik Niemann Christensen.