Bliver til Scan Global Logistics
Fusionen mellem Scanam Transport A/S og MAHÉ Freight A/S trådte i kraft 1. januar og er nu klar med nyt navn: Scan Global Logistics A/S
Navnet vil fremover præge alt fra bygninger og biler, til kuglepenne og visitkort hos de 600 medarbejdere fordelt på 36 lokationer, fra Norden til Fjern-østen og USA, hvor virksomheden er repræsenteret med egne kontorer.
- Scan Global Logistics viser med navnet, at vi er stolte af vores nordiske rødder men også, at vi afgjort er en af de logistik-virksomheder i Norden, der kan og vil spille op med de store internationale konkurrenter på alle markeder. Som udgangspunkt er vi en af de ledende speditører i Norden. Økonomisk står vi også stærkt. Vores mål var ved fusionens ikrafttræden en omsætning på 2 milliarder kroner første år, og allerede nu kan vi se, at vi når vores mål, siger direktør Ole Møller Hansen, Scan Global Logistics A/S og oplyser, at fusionen ikke medfører nedskæringer i staben:
- Scan Global Logistics er vokset, og det er der alle tegn på, at vi vil fortsætte med, siger en ambitiøs Ole Møller Hansen.