23948sdkhjf

PEMA styrkes

Udlejningsselskab åbner depot i Esbjerg

Udlejningsselskab åbner depot i Esbjerg



PEMA Last- og Trailerudlejning A/S, der har haft stor vækst på det danske marked, ønsker at styrke positionen yderligere omkring udlejning af lastbiler og trailere i Danmark. Det seneste tiltag er åbningen af et nyt depot i Vestjylland. Det nye depot hører hjemme på adressen Måde Industrivej 14 i Esbjerg Øst og åbner på mandag morgen.

PEMA Last-og Trailerudlejning A/S har indgået en samarbejdsaftale med Esbjerg Trailerservice ApS, der på adressen i Esbjerg driver værksted for opbygning og reparation af trailere. Dermed er det også muligt at få repareret og udført service på både Carrier og Thermo-King kølemaskiner på det nye depot, der er placeret meget centralt direkte ved indkørslen til havneområdet hvor den vestjyske motorvejs ender i industriområdet.

Bredt udsnit

Der vil fremover være placeret et bredt udsnit af de forskellige typer af trailere på det vestjyske depot. De administrative opgaver i forbindelse med udlejningen vil dog forsat blive styret fra PEMAs danske hovedkontor i Kolding. Med etableringen af et depot i Esbjerg, er der nye syv steder i Danmark, hvor der kan afhentes og afleveres trailere. Det er ud over Esbjerg, også Kolding, Padborg, Århus, Herning, Ålborg, og Greve.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062