Motorvejsnettet er slet ikke blevet udbygget i forhold til ”vejforbruget” – mens afgifterne regner ind i statskassen

Af Finn Bjerremand

En moderne virksomhed, der også vil være med fremme i morgen, sørger altid for at få tilpasset sin produktion til det aktuelle behov - og samtidig ser man gerne fremad og søger at tilpasse sig behovet i morgen.

Sådan kan man ikke ligefrem sige, at det forholder sig med vejnettet, og i særdeleshed ikke motorvejsnettet i Danmark.

Lad os tage udgangspunkt i Østjylland og Trekantområdet.

I 1990 klippede daværende trafikminister Knud Østergaard snoren over lige nord for Vejle, så det sidste stykke motorvej mellem Padborg og Århus kunne tages i brug.

I 1994 kom så det øverste motorvejsben i E20 mellem Lillebæltsbroen og Vejle, som det sidste motorvejsstykke i området.

Siden er der intet sket for at forhøje kapaciteten. Men trafikken er i den forløbne tid vokset enormt og et stigende antal lastvognstog kører nu på strækningen, der specielt fra sammenfletning i syd ved Skærup og op til Skanderborg er meget belastet.

Det skyldes ikke mindst den store trafikmængde til og fra Sjælland via Storebæltsbroen. Ingen havde nok forestillet sig, at Storebæltsbroen blev så stor en succes. I dag skal man nok være medlem af Enhedslisten, for ikke at kunne få øje på succesen.

Ved enkelte tilkørselskryds er der blevet etableret lysreguleringer og rundkørsler, for at trafikken i rushhour ikke skal holde i lange køer ud på motorvejen med fare for harmonikasammenstød.

Man kan jo så undre sig over at der ikke er sket noget som helst med den store stigning, der har været i trafikken. Staten vil jo gerne have alle miljøafgifterne, der kommer ind i en strid strøm på brændstoffet. Men pengene er i hvert fald ikke blevet brugt til at sikre den nødvendige kapacitet i fremtiden.

Ser man helt nøgtern på det burde hele motorvejsstrækningen fra Kolding til Århus Syd have været udbygget med et spor mere i hver retning. Det samme gælder Vejlefjordbroen som blev indviet helt tilbage i juli 1980 – altså for mere end 27 år siden. Man kunne få tanken, at politikerne bare læner sig tilbage og tænker, at nu skal der aldrig bygges mere vej på disse strækninger.

Det er ikke kun i Trekantsområdet, det er sådan. Artiklen kunne faktisk lige så godt have været skrevet om et hvilket som helst område i landet - hele hovedstadsområdet f.eks. Desværre er der nu nogle politikere, der i fuld alvor, tror at man kan lægge det hele over på jernbanen eller søfarten.

De fleste transporter foregår kun over korte afstande, og havde man tænkt sig at lægge jernbanespor ud i grusgravene og direkte til hver byggeplads. Eller skal der være jernbanespor fra de store centrallagre og ud til hver dagligvarebutik i København.

Det er jo fint nok, at man har alle de fantastiske ideer. Det kniber dog mere med forståelsen, når man så finder ud af, at det ikke lige behøver at gælde dem med ideerne. Se for eksempel på vort sydlige naboland Tyskland. Er der blevet mere plads på Autobahnen efter at Mauten er blevet indført? Jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til det – selv om jeg kører meget i Tyskland.