Fransk baneliberalisering tager spæde skridt
De franske statsbaner tabte sidste år markedsandele til deres konkurrenter.
De franske statsbaner tabte sidste år markedsandele til deres konkurrenter.
Men det går bestemt ikke med syvmileskridt med konkurrencen på de franske skinner. Det statslige baneselskab SNCF har opgjort, at 0,5 procent af det samlede godstransportarbejde – målt i tonkilometer – sidste år blev kørt af private udbydere.
Måler man på omsætning, så ser regnskabet lidt bedre ud, da omkring 3 procent af den samlede omsætning på franske godstog blev kørt på private tog.
Det fremgår af en ny konkurrenceberetning fra SNCF.