Skræddersyede tilbud til transportbranchen
Krone Kapital er kommet godt fra start i transportbranchen og skal ansætte flere medarbejdere
Af Finn Bjerremand
Som en af de yngste udbydere inden for området med finansiering af transportmateriel, går selskabet Krone Kapital A/S fra Nykøbing Mors nu frem over hele landet.
Krone Kapital, der er stiftet i 1985, men som først for kort tid siden er gået ind i transportområdet, vil stort set det hele:
- Vi kan både lånefinansiere køb og tilbyde leasingaftaler såvel operationelle som finansielle - siger kundechef Jan Schøler Nielsen til Trans Inform.
Men det slutter ikke her. Krone Kapital tager nærmest kunden i hånden, og rådgiver om en række forhold ved driften. - Vi starter med at tage udgangspunkt i kundes forhold, og vi tilbyder at rådgive kunden inden købet og kan tilbyde at levere køretøjerne til fordelagtige priser. Vi går også ind med fleet management, som landsdækkende serviceaftaler til fast pris inklusive dæk, fremhæver han.
DialogDertil kommer abonnement hos redningskorps med 24 timers vejhjælp i hele Europa, glasreparation, brændstofkort, som kan dække overalt med fordelagtige priser, forsikring i alle afskygninger, samt salg af køretøjet ved aftalens udløb.
- Desuden er vi i løbende dialog med kunden og rådgiver gerne om vognparkens struktur. Alle disse tilbud gør det også muligt for en mindre eller mellemstor vognmandsvirksomhed at have en god driftsøkonomi, uden at der hele tiden skal være nogen som skal bruge tid til at tjekke markedet og aftale nye priser, påpeger Jan Schøler Nielsen og fortsætter:
- Lastbilejeren eller vognmanden kan i stedet koncentrere sig om det, det egentlig handler om, nemlig at sælge sine serviceydelser til den rigtige pris og samtidig servicere sine kunder bedst muligt. Fordelene er til at få øje på, alle omkostninger står på en faktura hver måned og f.eks. omkostningsrapporter bliver afleveret via Internettet, så kunden hele tiden kan være ajour med situationen.
Dækker et stort feltKrone Kapital finansierer biler, lastvogne, påhængsvogne, trailere, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner og produktionsmaskiner.
Når selskabet har valgt at gå ind i segmentet med lastvogne og entreprenørmaskiner, skyldes det gode erfaringer med finansiering af bl.a. biler og firmabiler.
De gode erfaringer fra dette område har man så ønsket at høste fordele af indenfor de nye områder.
Krone kapital er stiftet af Sparekassen Thy, Sparekassen Lolland og Morsø Sparekasse, og har hovedkontor i Nykøbing Mors samt regionskontorer i både Høje Taastrup og Herning. Afdelingen i Høje Taastrup er netop for kort tid siden rykket ind i helt nye lokaler, hvorfra det sjællandske marked plejes.
Klar til fremtidenFinansieringsselskabet har en egenkapital på 105 mio. kr. og man lægger ikke skjul på, at man vil være med på finansieringsmarkedet i fremtiden. Hos Krone Kapital siger man - udvikling, troværdighed, arbejdsomhed og beslutsomhed er karakteristika vi gerne kendes på. Vi sætter en ære i at levere kompetente løsninger og den bedste service. I dag er der beskæftiget 22 medarbejdere i Krone Kapital, der netop har vedtaget at ansætte yderligere to medarbejdere til afdelingen for transportmateriel.