Vindmøller skal fremover dække en meget stor del af energi-forbruget. Det danske vindmølle-eventyr har også været et transporteventyr. Allerede for 20 år siden var vindmøllerne en faktor herhjemme, men aldrig har de været større – og stillet så stor krav til transporten som i dag

Af Finn Bjerremand

Hvor skal den CO2 frie energi komme fra i fremtiden? Hvordan skaffer vi i det hele taget energi i den nødvendige mængde, når olien slipper op. Hvordan undgår vi for stor udledning af skadelige stoffer.

Spørgsmål er den art er der mange af lige nu, hvor miljødebatten er inde i en ny fase. Men der er også svar at hente

Nu da vi for mange år siden har valgt atomkraften fra, er der ingen tvivl om, at vindmøllerne kommer til at tegne sig for op i mod 25-30 procent af vores fremtidige energiforbrug.

Det ligger da også lige for. Vi har her i Danmark en stor produktion af vindmøller, hvor der for tiden eksporteres rigtig mange til andre lande. Mulighederne for at benytte vindkraft, er meget store. Men der er også store udfordringer ved vindenergi – det er trods alt ikke altid blæsevejr herhjemme.

Det problem er dog ikke så forskelligt fra situationen omkring vandkraft, hvor man somme tider oplever, at der er for lidt vand i floderne. Det ved man alt om i vore nordlige nabolande.

Volvo Trucks, der netop nu har klart fokus på nye lastvogne, som skal kunne køre på alt andet end lige koncentreret dieselolie, har netop holdt et arrangement i Jylland med besøg hos en vindmølleproducent og en vindmølletransportør.

Nu er det ikke realistisk at regne med at vindkraften vil blive omdannet til energi, som kan anvendes inden for landevejstransporten. Men til mange andre energitunge formål, hvor man kan anvende strøm, vil den være yderst relevant, Så kan man lade den tilbageværende mængde olie supplere biobrændstoffet i landevejstransporten.

Det at udnytte vindens energi er ingen ny opfindelse. Vindmøller, der kan beskrives som en konstruktion, der kan omdanne vindens kraft til brugbar energi, har nemlig eksisteret siden det syvende århundrede.

Tidligere blev vindmøllernes energi mest anvendt til møller, som f.eks. kunne male korn. Men siden man for alvor fik øjnene op for det potentiale, der ligger i vindens kraft, er det mest til fremstilling af el, som jo let lader sig distribuere i det fintmaskede net, som når ud til hvert eneste hus landet over.

Vi forsker meget i energiformen og vi har flere større vindmølleparker, som bl.a. er placeret til havs. I slutningen af 70erne begyndte tiden at blive moden til lidt mere moderne vindmøller, hvilket ikke mindst skyldes en ny oliekrise.

I 1985 vedtog man i det danske folketing, at sige nej tak til atomkraften som energikilde i Danmark. Siden er det gået fremad med vindmøllerne. Op igennem 80erne og første halvdel af 90erne var der flere mindre vindmølleproducenter, men i sidste halvdel af 90erne og i begyndelsen af det nye århundrede er facit blevet to store producenter på markedet.

Af mere kendte vindmølleproducenter skal nævnes Vestas, Nordtank, Micon, WindWorld, Nordex og Bonus. Oprindelig var der en fabrik i Brande med navnet Danregn, som producerede vandingsanlæg til landbruget, hvor ejeren hed Søren Sørensen.

Ejerens søn, Peter S. Sørensen var ansat på Danregn, og han gik sammen med en anden i gang med at bygge en vindmølle. Historien lyder, at den første vindmølle bl.a. indeholdt dele fra en sikkerhedssele fra en Volvo Amazon.

Man fik dog startet op og begyndte for alvor at producere vindmøller med navnet Bonus. Ligeledes fandtes der også en Brande Beholderfabrik, der ved siden af beholderproduktionen også begyndte at lave vindmøller. Det blev hen af vejen til Nordex, der etablerede sig som egentlig vindmølleproducent i 1985.

Nordtank var oprindelig en tankvognsproducent, som også ville være med i opløbet med vindmøllerne.

Hos Nordtank var der nogle ingeniører som fik lyst til at starte for sig selv med egen vindmølleproduktion og det blev til Micon. I 90erne blev Nordtank og Micon slået sammen til N.E.G. Micon og efterfølgende blev WindWorld købt op. Undervejs er Nordex blevet slået sammen med den tyske koncern Balcke Dürr og efterfølgende flyttet til Tyskland.

I 2003 blev N.E.G. Micon og Vestas slået sammen og året efter, i oktober 2004 overtog den store tyske industrigigant Siemens den midtjyske vindmølleproducent Bonus Energy.

Ud over vindmølleproducenterne har Danmark en anden stor industrivirksomhed, som også gør sig på verdensmarkedet i vindmøllesektoren, og det er LM Glasfiber. Oprindelig var der tale om en møbelfabrik, der af navnet Lunderskov Møbelfabrik, som mest blev kendt for produktionen af lystbåde bygget af glasfiber.

Glasfiberteknologien kunne anvendes ved vingeproduktionen og den sidste snes år har der udelukkende været tale om produktion af vinger. Virksomheden har virkelig haft stor vækst i salget af vindmøllevinger, som LM eksporterer til hele verden.

Ude i verden har man også fået øjnene op for vindkraften og dens rene energi, så de to store producenter Siemens og Vestas har en meget stor eksport, der kun er vokset og vokset de seneste år.

Globalt set regner man med at vindkraften har en tilvækst på 25 procent hvert år. Siemens Wind Power har produceret mere end 6000 vindmøller, som står placeret rundt på kloden.

I 70erne kunne man faktisk have en fin lille vindmølle på en treakslet forvogn med en tyve tonmeter kran, og så kunne kranen med ca. 20 meter udlæg klare både rejsningen af mølletårnet og påsætning af nacelle og vinger.

Nu er det en større logistikopgave, når der skal transporteres en vindmølle ud til en site. I 1980 kunne en 25 - 50 kW vindmølle klare sig med et vingefang på en diameter af 15 meter.det vil sige, at vingerne lå omkring 7,5 meter.

I dagens program af Siemens vindmøller er den største vindmølle en SWT-3.6-107, der har en effekt på 3,6 Mw, med en rotordiameter på 107 meter og en navhøjde på 100 meter.

Rotoren vejer til denne mølletype 95 ton, nacellen vejer 125 ton og mølletårnet vejer 350 ton. I 2005 nåede vingerne på de allerstørste møller op på 62 meter med en vingefang på ca. 120 – 125 meter i diameter og en topeffekt på 4,5 MW og i løbet af de næste to år forventer man en diameter på 180 meter på en ny mølletype, der kan opnå en topeffekt på 10,0 MW.

Udviklingen af selve møllerne og ikke mindst vingerne, har betydet, at man har fået nogle langt mere effektive vindmøller, og derfor skal man nu til at fjerne mange gamle og mindre møller. De skal i stedet erstattes af færre, men meget større møller.

Nye veje giver ofte nye udfordringer

Disse størrelser giver store udfordringer til transporterne, udfordringer som det ikke umiddelbart ser ud til at vejmyndighederne overhovedet har hørt om. Man bygger stadig små broer og snævre rundkørsler, selv ganske tæt på produktionsstederne.

Hele vindmøllen bygges som regel ikke det samme sted. Ofte bygges tårnet, der som regel er i tre – fire sektioner, ét sted, og transporteres et andet sted hen for lakering. Sideløbende produceres møllens hjerte, nacellen – eller møllehatten som nogen vælger at kalde den, på vindmølleproducentens egen fabrik. Det samme gælder møllenavet, der skal danne forbindelse mellem de tre vinger og nacellen.

Det er dog ikke unormalt at dele som møllenavene kommer rå fra udlandet. Endelig skal der også laves nedstøbninger eller fundament, som skal holde møllen på plads ude på vindmøllesiten. Til sidst kommer også vingerne. De produceres ofte et helt andet sted.

Det betyder, at transporten af en komplet vindmølle til en site er et større logistisk puslespil, der skal gå op for at det hele kan komme frem i den rigtige rækkefølge, når den store kran er stillet op og vindmøllemontørerne er til stede.

Det er nok de færreste, der tænker over, at en tung og lang vindmølletransport, der skal fra den midtjyske by Brande til den vestjyske havneby Esbjerg er tvunget til at køre hele vejen ud til Horsens og via motorvejen til Kolding for at komme til Esbjerg.

Men det er kendsgerningen for rigtige mange vindmølletransporter.

Blokvognene skal følge tvangsruterne fra det såkaldte blå vejnet, der lever i bedste velgående for tunge blokvognstransporter. Samtidig er man nødt til at kunne passere trafikknudepunkter og broer, og her ligger den store konstante udfordring, nu da møllerne bliver både større og tungere.

Fremtiden bliver ikke lettere før, der er et komplet motorvejsnet, hvor hele det midtjyske område er koblet på det øvrige motorvejsnet.

Og så er det tilbagevendende problem: Hver gang der bliver indviet et nyt stykke vej eller en ny rundkørsel, har man ikke lige taget højde for det der med fremkommeligheden.

Et godt, eller rettere sagt et skræmmende eksempel er opsætningen af trafikreguleringslamper inde i Guldborgsundtunnellen, der har medført væsentlig begrænsning i højden på en høj-klassicificeret rute, der skal forbinde Norden med det øvrige Europa.

Den enorme udvikling i vindmølle-teknologien i de sidste tyve år, har ikke alene øget møllernes størrelse og effektivitet. Det har også været en konstant udfordring for vindmølle-transportørerne, som konstant har måttet følge med på materiel-siden såvel som på hele det logistiske område. Vindmølle-eventyret kræver nemlig også en avanceret transport-indsats for at ende lykkeligt