To nye veje åbner ved Give
Mandag 19. november åbner to nye vejstrækninger omkring Give, der markerer færdiggørelsen af Diagonalvejen mellem Horsens og Billund.
Mandag 19. november åbner to nye vejstrækninger omkring Give, der markerer færdiggørelsen af Diagonalvejen mellem Horsens og Billund.
De 11 km ny vej er Diagonalvejen syd om Give og to km af motorvejen fra Brande til Riis.
Diagonalvejen syd om Give er et vejprojekt, Vejdirektoratet har overtaget fra Vejle Amt som følge af Kommunalreformen. Den nye vej indgår i en samlet plan for udbygningen af det overordnede vejnet i Øst - og Midtjylland. Vejen har bl.a. til formål at forbedre forholdene for trafikken mellem Århus/Horsens-området og det vestlige opland, herunder Billund.