Formanden for foreningen af Danske Havnevirksomheder. direktør Klaus G. Andersen, Frederica Shipping mener ikke, at havnene er klar til fremtidens godsmængder

Set under et er de danske havne ikke klar til fremtidens godsmængder. Alle taler om den trafikmæssige stigning og de fleste trafikpolitiske aktører er enige i havnene helst skal tegne sig for en stigende del af trafikken, men reelt er der kun én havn herhjemme, hvor der indtil nu har været lokalpolitisk kraft til at foretage det nødvendige kvantespring for at følge med udviklingen og efterspørgselen – og det er Århus. I en række andre danske havne, hvor vækstbetingelserne i øvrigt er tilstede, ser vi havnearealer under afvikling eller at udbygningsplaner sidder fast i lokalpolitisk hængedynd med deraf følgende plads- og kapacitetsmangel

National betydning

På TØFs havnekonference forleden fastslog Klaus G. Andersen, at havneloven bærer meget af skylden:

- Det er tydeligt at man med havneloven fra centralt politisk hold havde meget travlt med at fralægge sig ansvaret for havnene. Statshavnene blev solgt (billigt) til kommunerne og selvstyrehavnene (som tidligere have det formål at drive havn til nytte for haveomsætningen og brugerne) blev kvit og frit overdraget til kommunerne, som derefter har kunnet lave havnene om til kommunale aktieselskaber med endnu mere lokal beslutningsmyndighed. Man har med havneloven og den efterfølgende overdragelse af havne til lokalpolitikerne fuldstændigt overset at de fleste danske havne er infrastrukturelle installationer af national strategisk betydning på lige fod med broer og motorveje. De bør være højt hævet over den lokalpolitiske myndighed, mener han.