Flere biogas-biler til Box
Det svenske transportfirma BOX, der er ledende på ekspreslogistik har netop afgivet bestilling på yderligere 20 nye Biogas køretøjer vogne fra Iveco.
Det er den største bestilling af miljøbiler hos Iveco fra et transportfirma i Sverige.
- Det betyder, at vi fordobler vores vognpark af miljøbiler siger Tobias Åbonde, der er adm.direktør for Box Delivery Sverige.
- Vi arbejder målrettet for at reducere miljøbelastningen i vores virksomhed, og her er køretøjerne naturligvis en vigtig del. Vi har her fundet en leverandør, som kan honorere vores krav om kvalitet, miljøbevidsthed og trafiksikkerhed.
I Sverige har Box 43 biler, der kører på alternativt brændstof, samt 25 cykler. Det betyder, at ca. 13 pct. af Box' køretøjer bruger alternativt brændstof eller slet ikke noget brændstof. Tanken er, at virksomheden skal udvikle denne ide og lade den vokse. Det er målet at øge andelen af køretøjer på alternativt brændstof til 20 pct. i 2008.