23948sdkhjf

HTS: Trist S-forslag

Socialdemokraternes forslag om kørselsafgifter i milliardklassen for at køre i lastbiler og busser vækker absolut ikke begejstring hos HTS

Socialdemokraternes forslag om kørselsafgifter i milliardklassen for at køre i lastbiler og busser vækker absolut ikke begejstring hos HTS



- Der er tale om et bagstræberisk forslag. Kørsel med lastbiler er en del af globaliseringen, og det nytter ikke at tro, at behovet for transport går over, bare fordi man opfinder endnu en skat. De enorme fordele, der er forbundet med den internationale arbejdsdeling, risikerer at forsvinde, hvis vi beskatter transporten ud af landet, siger erhvervspolitisk direktør Michael Svane, HTS.

- Transporterhvervet er i forvejen hårdt beskattet. I stedet for at opfinde nye skatter burde politikerne bruge tiden på skabe de bedste rammevilkår for de danske virksomheder. Det ville give langt større gevinst i statskassen og hos borgerne, siger han.

Nedadvent tommelfinger fra ITD

S-forslaget får også en kølig modtagelse i ITD.

- Forslaget er et eksempel på politikernes manglende forståelse af vigtigheden for samfundet af et effektivt og fleksibelt transporterhverv, og et eksempel på en relativ naiv forestilling om, at man kan fremme anvendelsen af jernbaner og skibe til godstransport ved at pålægge lastbiltransporten ekstraafgifter, udtaler underdirektør Poul Bruun hos ITD, i en kommentar til Socialdemokraternes idé om at indføre en vejskat på lastvogne i Danmark.

I Danmark er transporterhvervet i forvejen hårdt beskattet.

- For et typisk dansk eksportvogntog betales der årligt afgifter på op til 400.000 kr. - en del heraf betales som vejbenyttelsesskat i Danmark. Nye afgifter vil ikke ændre nævneværdigt i transportmønsteret, men til gengæld vil nye afgifter svække danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Politikerne burde efter vores mening hellere koncentrere sig om at skabe bedre rammevilkår for de danske virksomheder, siger Poul Bruun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078